EM-update mandag

Vi stod tidligt op i dag, eller dvs. kaptajnen gjorde, og trak lod til træningsboksene kl. 7.00. Vi trak boks 5 i dag mandag, hvilket var i A-sektionen, op mod B. Samtidigt med lodtrækningen hentede vi vores agn, 12 liter hvide maddiker, 2 liter farvede (gul, rød og fluo orange), Gozzers (maddikker er er dobbelt så store som almindeligt), 2 kg orm (prima kvalitet) og 1,5 kg jokers og 5 hookpacks med blodorm. Vi var klar.

Første heat blev skudt igang kl. 10.30, og pga. de forskellige taktikker vi havde valgt, svingede fangsterne en del. I første heat fangede Peter og Kasper mindst, nemlig 650 g, hvilket i høj grad kan tilskrives taktikken der fejlede helt. Bedste mand var Nicolai der havde 1,56 kg, skarpt forfulgt af mark med 1,54 kg. Det er ikke vanvittigt høje vægte, men rent faktisk fiskede vi lige op med vores naboer, luxemborg og schweiz. I 2. heat havde vi en bedre idé om hvad der virkede, så nogen legede lidt, mens andre fiskede mere seriøst, og det lykkedes da også Simon at fange godt 2,5 kg i løbet af ca. 2 timer. Til sammenligning fiskede Luxemborg benhårdt også i 2. heat og havde vægte på op til 5 kg. Den taktik de benyttede bliver noget vi følger tæt de kommende dage og også selv sporer os ind på, naturligvis med øjne for eventuelle ændringer i fiskeriet.

De næste 3 dage fisker vi 2 heats om dagen, 10.30-13.30 og 15.00-18.00, så de nye updates kommer nok omkring denne tid.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.