Lun aften ved åen

  • 0

Jeg benyttede det fine forårsvejr til at køre en tur i åen, nærmere bestemt Odense Å ved Dalum. Forårssolen gjorde det til en fornøjelse at pakke ud, og heldigvis havde den seneste periodes regnvejr ikke længere så stor indflydelse på strømmen, så det gik fint med at fiske take-a-part.

Jeg lagde ud med at binde et tackel med et 4g’s poleflåd, og fodrede let ved grenene på modsatte side. Foderet i dag var ren VdE SuperCup, der fint gik at fiske med rent. Som agn havde jeg en håndfuld maddiker.

Efter foderet havde ligget på pladsen i nogle minutter, var jeg færdig med at binde tacklet, og første drev gav således en rigtig fin skalle omkring de 200g. Jeg fiskede en times tid med dette setup, og fodrede med cupping-kittet mellem hver 3. fisk. Det blev kun til skaller i dag, men til gengæld var der rigtig fine eksemplarer imellem. Det var ret tydeligt at jo tættere jeg kom på busken på modsatte side, jo større blev fiskene, så jeg gætter på at de har gemt sig mellem grenene, og først kommet ud, når der kom en godbid forbi.

Efter en times fiskeri ville jeg teste pladeflådene, jeg var desværre kommet afsted uden de helt små størrelser, så jeg monterede et 8g pladeflåd, men det gik nu også fint.

Effekten af at kunne holde agnen stille ved busken udeblev ikke, der var stadig skaller, men i en lidt bedre størrelse. Jeg fortsatte endnu et par timer, inden solen var på vej ned bag træerne, og de første snotperler på næsen gjorde det klart at det var tid til at pakke sammen.

Totalt nåede jeg 43 skaller, med de største omkring 300g. Jeg så intet til rimter, brasen og aborrer, men det kan være at de kommer når det er blevet lidt varmere.

Odense å er et rigtig hyggeligt medevand, og for de lokale medefiskere kan det kun være positivt at et årskort nu koster sølle 40 kr.

Det blev ikke til billeder i denne omgang.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar