VMK-klubmesterskab i Gudenåen

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11

Team Milo Vestfyn afholdt klubmesterskab d. 27. april i Gudenåen, så undertegnede tog derop allerede lørdag, sammen med Simon.

Vi ville træne om lørdagen, inden klubmesterskabet søndag. Vi valgte et par pladser ved “pumpehuset”, et stræk der traditionelt er godt til medefiskeri.

Man må sige at vi ramte plet, idet der var masser af fisk, og vi gjorde hvad vi kunne for at fylde rusen. Det var mest skaller på 100-200g, krydret med nogle enkelte flirer, og en enkelt lille brasen på ca. 500g. Efter 4 timers fiskeri gættede vi forsigtigt på at vi nok havde omkring 20 kg, og det skulle da også vise sig at vi havde to kanonvægte. Først vejede Simon 31,5 kg ind, mens jeg selv havde 26 kg.

Vi holdt kortene tæt til kroppen, og næste morgen ankom Torben, Brian og Allan. Vi satte 5 pladser af lidt væk fra de pladser Simon og jeg havde siddet på dagen før, så det ikke ville være helt urimeligt.

Lodtrækningen fordelte sig således at Torben havde plads nr. 1 (opstrøms), Simon nr 2, jeg nr 3, Allan nr 4 og Brian på nr 5. Dagens lykkehjul var Allan da han trak den plads der var Golden Peg.

Fiskeriet fortsatte stort set hvor det slap fra lørdagen, dog var der flere fiskere om at dele fiskene, hvilket kunne mærkes i både antal og størrelser, men det var stadig rigtig godt fiskeri, hvor der var noget at arbejde med.

Efter 4 timer kunne vi starte indvejningen hos Torben, der havde 13,37 kg. Næste mand var Simon der havde flotte 22,11 kg. Da det blev min tur kunne vi godt se at der ikke var så meget som ved Simon, og vægten stod og dansede omkring de 20 kg. Efter et stykke tid låste vægten på 19,97 kg, close but no cigar 😉

Allan var næste mand i rækken, og personligt forventede jeg at Allan ville taget stikket hjem, men han blev slået af Simons 22 kg, og jeg sneg mig kun knebent forbi, idet vægten endnu engang dansede omkring de 20 kg, og denne gang låste på 19,87 kg. Surt.

Brian havde døjet med ondt i ryggen, så han havde ikke fisket optimalt, men nåede alligevel 9,38 kg på nedstrøms kant.

Simon lægger sig derved i spidsen af klubmesterskabet med maksimumpoint efter de første 2 runder.

Golden Peg-puljen er nu på 180 kr.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.