Overnatning gav storbrasen

  • 0
  • 1

Flere nætter i april og maj er brugt på fiskeri efter store gydebrasen, men med den konstante østenvind og kolde nætter har fiskeriet været svært.
I starten af juni drejede vinden til vest og der skulle fiskes brasen igen. Der blev fodret på de faste pladser, ventet 2 dage, fodret igen, vente en dag, og så fisket en overnatning.
Fiskeriet foregik med method-feeder på 50 gram, 8 cm forfang til en langskaftet 8-er krog, og agnet med en enkelt gummimajs, fisket pop-up med en stykke skum dyppet i jordbær-flavor. Tacklerne blev placeret udenfor et stort sivområde på 1½-2 meter vand, hvor vi tidligere har haft held til at overliste en gydebrasen. Og endelig var der en bidmelder der gav lyd fra sig. Omkring kl. 2 om natten tog en stor brasen agnen, og efter en kort fight kom årets første storbrasen i nettet. En kæmpe hanbrasen, hvor skrammerne på siderne tydede på en overstået leg. Brasenen blev vejet til 7,7 kg, og målte lidt over 70 cm. Efter et par hurtige billeder blev den gamle kæmpe genudsat.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.