Jensen Pool Very Late Spring Classic Corny Carp Edition

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Der var udbudt 4 pladser til denne nyklassiker, men vi blev desværre kun 3 fiskere, da Allan var kommet til skade med en finger på arbejdet.

De 3 der fiskede var Rikard, Simon og Ole.

Arenaen var endnu engang Jensen Pool, der i dagens anledning havde fået trimmet et par pladser. Fiskene plaskede lystigt rundt i overfladen, så vi var ved godt mod.

Idet vi havde satset på at nasse maddiker af Allan, var det naturligvis en streg i regningen at han ikke kunne fiske, så vi måtte i stedet satse på de medbragte dåsemajs og pellets i diverse former.

Lad det være sagt med det samme: Jensen Pool var i topform, og der var action allerede fra morgenstunden. Flere gange var der gang i 2 fights samtidigt, og der var også god vægt bag fiskene. Der blev også mistet en del fisk, Ole døjede blandt andet med en pæl, der tilfældigvis stod lige der hvor fiskene gerne ville rundt.

Da klokken nærmede sig 15.00 døde fiskeriet lidt hen, og vi blev enige om at stoppe. Ole havde 6 fisk, heraf 3 karper mellem 1 og 2 kg, totalt 6,8 kg. Simon havde lidt flere fisk, blandt andet 5 karper og en totalvægt på 12 kg. Da jeg skulle have vejet ind, gik vores 15 kg’s vægt i bund, så vi måtte dele fangsten op i to. Totalt 7 karper + en del mindre karper og guldfisk til en totalvægt på 21.2 kg, og dermed ny sø-rekord for Jensen Pool. Tilmed fik jeg også en spejlkarpe på 4,1 kg, hvilket er ny sørekord. Simon fik en karpe på 3,7 kg.

Vi afventer nu invitationerne til Jensen Pool Ice Cold Christmas Icebreaker Challenge 😉

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.