Team Pingvin på glatis

    NY
  • 0
  • 1

Det har længe kriblet i fingrene på Ole og jeg, vi skulle snart ud og fiske. På trods af de mildest talt elendige temperaturforhold p.t. i Danmark, valgte vi alligevel at tage en tur i dag, d. 14. februar.

Det første sted vi havde tænkt os at fiske, en lille kanal i kolding-området var desværre lukket, der var is på, tro det eller lad være. Næste mulighed var åen i Kolding, den var isfri, men et noget hampert dagkort gjorde at vi kørte mod en gammel klassiker: Rands å.

Forholdene var perfekte, først og fremmest var der isfrit, altid en forudsætning for at kunne fiske, dernæst var der også god strøm i vandet, hvilket tidligere har været et stort plus, hvis man bare ville fange noget.

Vi fik lynhurtigt rigget til mellem broerne, jeg vidste af erfaring at Rands å i foråret enten er fisketom eller stuvende fuld, så vi ville hurtigt finde ud af om der var noget at komme efter. Desværre skete der ikke noget i første drev, heller ikke i nr. 2 og lige så langsomt som solen steg på himlen, lige så langsomt dalede vores forventninger til at fange noget.

Da strømmen tilmed døde efter et par timer, valgte vi at pakke grejerne og køre til den nærmeste burgerstation, denne gang var det McD i Fredericia.

Det var årets første medetur, og selvom det var halvkoldt og vi begge trak en nulbon, så kan vi blære os med at vi har været ude og fiske i 2009.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.