EM2009 – Så er vi igang

    NY
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12

Vi gik rimelig tidligt i seng lørdag aften, og så frem til en god nats søvn, så vi kunne være friske til søndagens fiskeri. Det startede også godt, gode senge, fred og ro, og et par Lazko til at gå i seng på (lokalt bryg), og vi sov alle tungt, da kirkeklokkerne ringede første gang kl. 06.00 og igen kl. 07.00. Hvis vi ikke vågende kl. 6, så gjorde vi det i hvert fald kl. 7…

Morgenmaden var rigtig god, med hjemmebagt brød, marmelade, youghurt, kaffe osv osv, indtil videre har vi virkelig skudt papegøjen mht. maden. Vi fik også bestilt madpakker, så vi ikke skal rode med det i løbet af ugen.

Vi fik pakket bilerne og trillede derefter mod floden. Den eneste ulempe med vores overnatning er at vi skal over et bjerg for at komme til fiskevandet, en tur på 9 km, der er så stejl at der kunne laves en 6-timers tour-transmission derfra.

Vi kom lidt sent afsted, så englænderne, franskmændende, ungarerne osv var kommet før os, men vi fik da lige et fint stræk opstrøms kraftværket, og vi begyndte at pakke ud. Pga. al regnen lørdag var der rimelig go i vandet, så det var de store flåd der kom frem. Jeg pakkede f.eks. et 10g shark frem på TAP, mens nogle af de andre fiskede op til 15g på bolognese.

Dagens fiskeri var ikke rigtig træning, det var bare at få pakket lidt grej frem og hyggefiske lidt inden det bliver alvor i morgen mandag, og det var også rigtig hyggeligt, selvom fiskene ikke gik til biddet i voldsom grad. Der blev dog fanget lidt fisk, dagens første var en lille næse (se evt. billederne), og det var også Næserne der var klart flest af. Størrelsen var som en almindelig dansk skalle, omkring 20-50g. De var dog større i floden også, og Ole fik dagens største på omkring 400g.

Af andre fiskearter var der bl.a Døbel og grundling, og sørme også en regnbueørred omkring 300g til mig. Den smuttede dog lige inden landingsnettet, men den var altså god nok.

Vi har lidt et had/kærlighedsforhold til løjerne, men der var ikke ret mange der hvor vi sad. Jeg tror at der var totalt 3-4 løjer blandt de fisk vi fangede i dag, og det var altså ikke ret mange, på trods af at vi heller ikke fangede voldsomt meget.

Ole havde 2,4 kg, godt hjulpet af Peter Larsen, mens Mark havde 1,3 kg. Ulrik havde 3 fisk, Steen havde 0, og jeg sluttede af med ca. 12 fisk og 720g. Det var ikke de vilde fangster, men faktisk en ret god dag.

Billeder kommer senere (efter aftensmaden)

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.