EM2009 – Svært fiskeri, men vi er med endnu

Tirsdag skulle vi sidde i boks 3 i A-sektionen. Denne sektion ligger på modsatte bred i forhold til de øvrige, men har ellers de samme karakteristika, nemlig top5 dybt på 13 m, og top4 længere inde. Vi havde droppet boloen 100% idag, og der var heller ikke andre der havde pakket den frem, så denne gang havde vi set rigtigt.

Da vi på forhånd ikke ønskede at brænde for mange penge af på agn er der hver dag 2 oversidder, mht. jokers, så de ikke har de røde myggelarver til foderet. I dag var det Steen og Ole der sad på hhv. plads 2 og 4, så vi kunne se hvad de kunne i forhold til de andre, der havde jokers.

Pga. at fiskeriet har udviklet sig anerledes end forventet, havde flere af os i dag valgt at si de grove partikler fra foderet, så småfiskene ikke blev mættet så meget af foderet.

Ved startskudet bliver der heavybaitet det sædvanlige antal kugler, typisk omkring 10-12 store foderkugler og et par kugler af sticky mag (maddiker med klister så man kan forme kugler af dem). Der går dog lang tid inden der sker noget på foderpladsen, det virker ikke som om der er den samme mængde fisk som i E-sektionen. Lidt efter lidt kommer der dog nogle enkelte næser ind, men ikke mange. Der er dog en klar tendens, nemlig at det er dem med jokers der får næserne.

Udover næserne ser vi et par gange lidt ekstra elastik, når der er en caracio (sydeuropæisk karusse) der har forelsket sig i et par maddiker. De opfører sig helt som karusserne herhjemme, nemlig ultra-forsigtige hug der er svære at se, og efterfulgt af en hidsig fight inden de spræller i nettet.

Jeg får 2 caracio denne dag, Ulrik får også en 1 og mark får en lille caracio omkring de 300g. Derudover har vi alle tre lidt næser, dog ikke noget voldsomt. Steen og Ole der havde fået storfiskehatten i dag må nøjes med hhv. 1 næse og en ren nulbon…

Det lyder ikke af meget, og det er det heller ikke, vores trøst er dog at hverken østrigerne, polakkerne eller hollænderne gjorde det voldsomt meget bedre. Kun belgierne i A-sektionen (boks 1) fangede godt med fisk.

Vejret ser desværre ud til at fortsætte i den kedelige tendens med regn hele dagen, alt vores grej er vådt og bliver nok ikke tørt før vi er i DK igen…

Derudover er vi ved godt mod, vi står op lidt i 6 hver morgen og er i seng omkring kl. 23, så hele dagen går udelukkende med fiskeri, hvilket i sig selv er fantastisk.

Billederne fra mandag er p.t. på et kamera hvor vi ikke liiige kan få dem ud fra, men vi arbejder på sagen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.