Hyggeligt Junior DM, men svært fiskeri for de fleste.

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9

Sorø Lystfiskerforening var arrangør af dette års junior DM i medefiskeri. Der deltog i alt 24 juniorer fra Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm med 1 hold fra Sorø, 2 hold fra OSK og 3 mix hold.

Konkurrencevandet var den kunstig anlagte kanal i Næstved, hvor Susåen nu løber igennem, lige inden den løber ud i Næstved kanal. Utrolig let og behageligt at sidde på strækningen med fin græsplæne/betonkant helt ned til vandet.

Fiskeriet var meget forskelligt de 2 dage. Om lørdagen var der mange skaller helt nedstrøms og på de øvrige pladser var der primært løjer. Dagens højeste vægt fik Morten Kirkegaard fra OSK med 14 kg på B1 (nedstrøms kan). Holdstillingen efter lørdagens fiskeri var: 9 point Nyborg/Grindsted, 11 point OSK 1, 12 point Sorø, 13 point Sorø/Ishøj, 15 point OSK 13 og 24 point Nyborg/Bornholm.

Lørdag aften havde Sorø inviteret alle interesserede til at overnatte i deres lækre klubhus, der ligger helt ned til Sorø sø med egen bådebro!! Selvom juniorerne havde været tidligt oppe og fisket hele dagen, varede det ikke længe efter ankomsten til klubhuset, inden de havde fået redningsveste på og klar til at hoppe i robådene og tage på geddefiskeri, selvom 10 drenge fiskede på livet løs i 2 timer lykkedes det dem kun at fange 2 skaller på spinner og inden gedder, men de hyggede sig. Til aftensmad var der pizzabuffet og godnathistorien var hjemmevideo med Peter og Morten fra deres tur til et engelsk fishery samt Mikkel Kessler´s VM kamp.

Søndag morgen var drengene klar igen, og inden morgenmaden nåede at blive serveret, var de første skaller blevet hevet på land fra bådebroen.

Søndagens fiskeri skulle vise sig at blive utroligt svært især midten af B,C,D sektionerne, hvor der blev kæmpet om at fange bare en løje. Skallerne var væk (måske fordi der var trukket saltvand op ??) og de højeste vægte blev taget opstrøms, hvor der lige pludselig dukkede brasen op, her var det Mathias Christensen fra Nyborg, der fangede hele 9,64 kg. midt i A-sektionen.

Vinder af årets DM blev det mest rutinerede hold fra Nyborg/Grindsted med Morten Jensen, Peter Thorøe, Mathias Christensen og Christian Guldager med 20 point, nr. 2 med 23 point blev Sorø, nr. 3 med 26½ point blev Sorø/Ishøj, nr. 4 med 29½ point blev OSK 13 (alle på holdet var 13 år), nr. 5 med 31 point blev OSK 1 og endelig nr. 6 med 50 point kom Nyborg/Bornholm.

Indv. Var det utroligt tæt nr.1 med 2 Point og 2,76 kg., blev Mikkel Christiansen fra Ishøj, nr. 2 og ligeledes med 2 point, men 2,24 kg. blev Morten Jensen fra Grindsted, mens nr. 3 med 4 point (1+3) og 16,78 kg. blev Morten Kirkegaard fra OSK.

Der var fine præmier til de 3 bedste hold og de 8 bedste indv. – præmierne var skænket/købt af: Grejsiden – Sport Dres – Ækvator Sport – Jan & Bo, Næstved – Matchcraft v/Peter Braasch – Fyns Medesalg v/Stig Thomsen – Colmic og Sorø Lystfiskerforening.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.