Team Browning på træningslejr

  • 0
  • 1

Bjarne og jeg tog søndag til Tæppelandssøen for lidt træning inden turen til Tyskland i næste Weekend. Vi valgte at pakke hver en 4 og 5 m pole ud, og blande forfoder af Black magic, Big Fisk, No 1, Gardon, og Red Roach,- Bjarne med en let blanding der gav lidt sky i vandet, jeg med en lidt tungere blanding. Svag vind og sol,- rigtig godt vejr til en hyggetur. Vandet var dog klaret en del op de sidste dage, og det betød at fiskene var lidt mere sky end almindeligt. Bjarne fik gang i skallerne på 4 m pole, mens det hurtigt viste sig at jeg måtte ud på 5 m for at få fisk i nettet. En time senere måtte Bjarne også skifte til 5 m for at holde gang i fiskene. Efter 3½ times fiskeri stoppede vi,- Bjarne havde fået flest fisk i starten, mens jeg havde det bedste fiskeri til sidst. Dyste endte næsten uafgjort, med 256 fisk (5,4 kg) til Bjarne, og 275 stk (5,7 kg) til mig. Efter turen var vi enige om foderblandingen til Tyskland, hvor vi skal fiske skaller på 2-3,5 m vand, og hvor vi forventer lidt større skaller end dem idag. Her prøver vi en blanding med 1 Black Magic, 1 Big Fish, og 1 No1, en blanding der kan klemmes rimelidt godt sammen og holde på maddikerne til foderet når ned nær bunden,- og vi håber vi kan sortere sortere lidt i fiskene og få lidt større fisk ind på pladserne – og forhåbenligt undgå for mange løjer.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.