Klub-VM Polen, Update 2, Søndag

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18

I dag var vi tidligt ude, for at få en af de få træningspladser i søen, vi var endda så tidligt oppe som 05.45, men det var desværre ikke tidligt nok, de bedste pladser var nappet af bl.a. portugiserne og englænderne. Vi måtte derfor nøjes med nogle pladser ret tæt på konkurrence-strækket, men det var nu også ok.

Da Kasper og Peter havde fisket på strækket et par dage nu, så var vi selvfølgelig forberedt, og vi startede derfor ud med at fiske målrettet efter karperne, og der gik da heller ikke længe inden de første karper var på land. Udover karperne fik vi også ok med skimmers, dog var de ingenting værd, rent vægtmæssigt i forhold til karperne.

Vi fiskede ikke super-koncentreret, og holdt masser af små pauser løbende, da vi jo ikke skal brænde alt krudtet af lige nu. Til gengæld fik vi strukket nogle elastikker og knækket et par forfang, og det var 6 fiskere med smil på læben, der pakkede sammen efter små 6 timers fiskeri, dog med indlagte lurer-pauser, spise-pause, tisse-pause og alverdens andre pauser.

Hvis vi ser bort fra skimmers og skaller, så havde Ole 5 karper, Rikard 8 karper, Simon 7 karper og Casper 12 karper. Peter og Kasper fiskede ikke hele tiden, og brugte i stedet energien på at arbejde med tackler, foder osv.

Vi er nu igang med at rigge matchstængerne til, til i morgen, når vi får lov til at komme ind i sektionerne. Det skal nok blive underholdene…

Vi er plaget af dårligt trådløst internet, så vi kan ikke garanatere hvornår rapporterne kommer op, og om der er billeder med…

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.