Gudenåen ved Silkeborg

  • 0
  • 1

Så fik jeg endeligt tid til at prøve Gudenåen ved Silkeborg af. Tilbage i 80erne var der vidst mange englænder der fiskede i det område, men jeg har aldrig rigtig hørt om nogle fangster i nyere tid. Så det skulle prøves, der måtte jo være fisk.

Jeg kombinerede det med familie besøg i Silkeborg, så jeg stak af tidligt lørdag morgen, for at fiske mest muligt inden det ville blive alt for varmt. Jeg havde valgt at fiske lidt nord for Svostrup Kro, strækket var super lækkert, men der var også en del vandplanter.

Men jeg fandt en fin plads og fik pakket Take-a-parten ud. Da strømmen var meget stærk, pakkede jeg lidt forskelligt ud. Et 6 gr almindeligt poleflåd til at køre igennem med og to pladeflåd i størrelsen 15 og 25 gr, for at kunne holde en orm stille ude i foderet. Der var ikke så dybt, idet der kun var 1,5 m. Jeg blandede 3 kg foder og 3 kg tung ler, og jeg lagde ud med 10 store kugler og foderede løbende hele dagen.

Der var fisk fra start, primært skaller på 100-150 gr. Men efter lidt tid kom der også små rimter og flire. Fiskeriet kørte jævnt hele dagen, og jeg prøvede af flere omgange med en god orm, som blev holdt stille ude i strømmen, men det gav ingen brasner. Men jeg mistede dog en god brasen som jeg tror var over kiloet, da det skæl som jeg fik med op var meget stort og brunt, så de er der, brasnerne. Men jeg mærkede ikke andre end den fejlkrogede brasen.

Efter 5 timers fiskeri viste vægten 15 kg blandet fisk og den største fisk var en rimte på omkring 700-800 gr. En rigtig god dag, på et rigtigt lækkert stræk, så det er ikke sidste gang jeg prøver det.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.