Fint fiskeri i midtjylland

  • 0
  • 1

Fint fiskeri i midtjylland

Lørdag tog Mads og jeg en tur til en større privat sø i Jylland. Mads havde for et par uger siden oplevet et fantastisk fiskeri efter store skaller, med 40 kg i nettet på 2 timers fiskeri. Vi valgte en plads i søen, hvor vi kunne stå med 20 meters afstand. Net og platforme blev sat i vandet, og 6 meter polestængerne pakket ud. Taklerne var 4 grams flåd, 0,20 hovedline og 0,16 forfang med en 12´er krog – nu skulle der fanges fisk ! Dybden på 6 m pole var 4 meter. Desværre var skallerne ikke så store denne dag, en del fisk på 50-100 gram, med større fisk omkring 500 gram ind imellem. Efter 3 timer fik jeg brasener ind på pladsen, og det gav mange kg fisk den næste time. Mads fik brasener lidt senere, og vægtforskellen ved vejningen viste tydeligt at jeg havde brasener på pladsen lidt længere tid end Mads. Efter 5 timers fiskeri havde Mads fået 46 kg, jeg selv 60,5 – så det endte med en fin dag. Hilsen Peter

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.