Hyggedag ved Gudenåen – Vasen

Det var påske mandag og sidste fridag i påsken og vi havde for lang tid siden aftalt at vi skulle et smut til Gudenåen og fange nogle af de mange skaller.

Vi Niclas, Jakob og undertegnede fra Odense og Reijn fra Horsens kørte sammen ligesom i de gamle dage med 1 bil og trailer, det tager lidt længere tid, men omvendt er der tid til at snakke og det er hyggeligt. Fra Aalborg kom Daniel, en af de nye medefiskere i DK, men han har tidligere fisket meget i Rumænien.

Vi valgte at tage til Vasen, idet den skal bruges til Landsholdsudtagelsen og så havde Niclas, Reijn og Daniel ikke været der før.

Det var godt gang i strømmen da vi kom og som den plejer svingede vandstanden meget – vi fiskede med alt fra et rundt 3 gram Browning Rebel flåd til 20 grams pladeflåd.

Jeg valgte at prøve en ny forfoderblanding: 2 kg River Feeder, 2 kg. Gardon og 2 kg. No 1. alle fra Browning samt 4 kg. ler, det gavn knap 20 liter forfoder, men der skulle jo også være plads til hamp og majs. Det var en god klæberig blanding, der åbentbart var god til at holde på fiskene.

Vi havde næste fik fra starten alle sammen. Reijn og undertegnede der sad nedstrøms havde en del hybrider og jeg fik også en rigtig brasen.

Jeg havde også en gedde på 2 gange, den ene gang kæmpede jeg med den i ca. 15 min, gedden var ca. 60-70 cm lang og sikken en fight, min elastik var længere end 7 meter ude da den stod inde foran land og det var umuligt at få den i mit lille fangstnet, så jeg tog til sidst fat i elastikken og trak til med det resultat at line sprang, det var en sjov oplevelser, men forhåbentligt får jeg ikke den på krogen igen til de næste par gange jeg skal fiske i gudenåen.

Vi fiskede i 4 timer og fangede følgende:

Reijn 17,0 kg, Bjarne 22,7 kg, Daniel 8,6 kg, Jakob 14,6 kg og Niclas 11,8 kg.

Endnu en supergod og varm dag i Gudenåen – glæder mig allerede til næste gang.

Bjarne Johansen
Team Browning

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.