Mens vi venter…

Mens vi venter på resultater fra weekendens landsholdsudtagelse, lykkedes det mig at komme ud og fiske tidligt i morges…

Jeg er, forholdsvis, for nyligt flyttet til Esbjerg og her er heldigvis en masse nyt vand jeg skal have prøvet af!
Tricket er bare, at jeg ingen bil har..?
Dette er dog overhoved ingen hindring og jeg havde derfor besluttet mig for at gå ud til Paradissøerne lidt uden for byen, for at finde ud af hvad det var for noget…

Efter en lille times rask gå tur kommer jeg frem til det der må siges at være et paradis! De to søer ser “helt rigtige ud” og allerede da jeg kom frem var der fisk der rullede i overfladen!
Så der tegnede bestemt godt..!

Først skulle jeg jo så finde en plads at sidde på, et hurtigt kig på vinden, og jeg besluttede mig for at det nok skulle være i det syd-vestlige hjørne, da vinden blæste ind her og der var skygge!
Derefter kom tiden til at måle dybden…
Det skal siges at det er Carlo der har fortalt mig om stedet og forklaret mig hvilke fisk der er osv… Men han nævnte ikke noget med dybde..?
Så jeg pakkede en 8m pole ud, satte en 3grs prop på og swingede ud…
Lidt optimistisk, tænkte jeg, satte jeg flådet 3m oppe af linen så jeg var sikker på at jeg nok skulle finde bunden…

Flådet rammer vandet og er væk…

Det var pokkers..? Er her virkelig 3m dybt..?
Mindre plummet på og en meter line mere, stadigt intet..? Flådet er selvfølgelig overbelastet!!! Jeg har siddet og vejet det af hjemme i min “perfekte” verden af et afvejer rør..!

En meter line mere og så ud! Væk var flådet..?
(Her begynder jeg at gå hele søen rundt for at måle dybden på 8m pole afstand, det er ret præcist 6,3m i hele den vestlige ende af søen..?

Så det blev top 6 vi skulle fiske på TAP’en idag 🙂

Meget passende har de garvede medefiskere jo lært mig at “man altid skal lave sine tackler 40m lange!” “Man ved aldrig hvad man kommer ud for!” og rigtigt nok!!! Det havde jeg helt ærligt ikke set komme!!!!!!

Selve fiskeriet var svært synes jeg… Først var fiskene i overfladen (her fiskede jeg 6m pole 1m nede i vandet), så forsvandt de og var pludseligt på bunden (11m TAP), herefter drejede vinden og begyndte selvførgelig at STORME på tværs så jeg ikke kunne holde flådet stille!!!, så begyndte de at søge op i vandet igen og blev lidt større for til sidst fuldstændigt at forsvinde..?
Fiskede fra 10-14:30 og besluttede mig for at pakke sammen til sidst, efter ikke at have haft et hug i 35 minutter…

Det blev til 21 skaller og rudskaller i alt, med en snitvægt på 70gr, ikke noget at råbe hurra for men det var fantastisk vejr!

Billeder får i ingen af, da jeg ikke tog nogen…

Men jeg er sikker på at Paradissøerne nok skal blive mig et spændende bekendtskab!

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.