Danish Spring Cup 2011 – Beretningen

Nu med flere billeder!

I år var 2. år vi arrangerede Danish Spring Cup, og udviklingen fra sidste år er gået stærkt: fra 5 til 16 hold må siges at være godkendt. De fleste udenlandske hold var ankommet længe før de danske, hvilket er forståeligt nok, da de jo ikke kender fiskeriet. De fik sig nogle rigtig gode træningsdage med flotte vægte, og flotte fangster, dog var der stadig dage med få og små fisk på nogle pladser. Vi havde i år valgt at lave 4 sektioner, alle omkring Stevnstrup. Med 16 hold kom der 8 mand i hver sektion. Pga. en sen tilmelding fra et udenlandsk hold havde vi en mand ekstra. Han fiskede dog stadig med i konkurrencen. Lodtrækningen var i år arrangeret således at man trak 2 pladser pr. hold, enten i A-C eller B-D. Pladsnummeret var derefter seedet sådan, at hvis den ene plads var en kantplads, så var den anden plads en midterplads (på papiret den dårligste plads). Efter stævnet skulle det vise sig at denne seedning holdt meget godt. Ved lodtrækningen blev de 16 hold fordelt i de 4 sektioner, og herefter gik det ad de små stier ud til sektionerne. A og D-sektionen var længst væk, så der tog det lidt tid før folk var ude. Alle nåede dog at pakke ud, og var klar til start kl. 11.00. Fiskeriet første dag skulle vise sig at være langt under hvad vi normalt oplever. De fleste kæmpede med at få fisk i nettet, og kun kanterne var garanteret bare nogenlunde godt fiskeri, og selv her var det ikke prangende. Efter lørdagens fiskeri var stillingen som følger:

Hold navn Vægt Point Placering
Bellinge 6111 4 1
Team MVDE Germany II 5987 4 2
ASV Süderhastedt 3197 7 3
Team Preston II 4769 8 4
OSK 4564 8 5
Team Browning I 3768 9 6
Eco Fishing Germany 3015 9 7
Team Browning II 2423 9 8
Team Fyn United 1682 9 9
Match Tackle Team 8741 9.5 10
Team Romania 2940 10 11
Team MVDE Germany I 1689 11 12
Colmic Heinsberg/OSK 1424 12 13
Team Holland 2476 12.5 14
Team Preston III 1817 13 15
Team Preston I 1430 13 16
Team Esbjerg Expats 692 14 17

Som det ses af stillingen var 2 hold i udbrud, mens der var et stort følge på mellem 7 og 11 point, og derfor med en chance for at gøre sig til i top 3.

 

Dagen efter var vejret skiftet fra høj solskin til lidt ustadigt, med skyer og mere vind. Arrangøren var så venlig at oplyse at det nok ville begynde at regne omkring kl. 15 – med det resultat at der kom en kraftig byge forbi kun 5 minutter efter, og alt grejet var herefter vådt 🙂

Lodtrækningen var denne gang vendt om, således at dem der sad i A-C dagen før, nu skulle sidde i B-D og omvendt. Der var håb om at brasnerne ville begynde at spise mere, med alt det agn der var kommet ud, og måske kunne det overskyede vejr også hjælpe lidt på fiskenes bidelyst.

Kl. 10.30 blev konkurrencen skudt igang, og det stod hurtigt klart i flere sektioner at der var flere (og større) fisk denne dag, i hvert fald på nogle pladser. Det var specielt brasnerne som var kommet igang og specielt A og D-sektionen kastede flotte fangster af sig. Dagens højeste vægt kom dog fra B-sektionen, hvor Tim Percival rev weekendens højeste vægt med 18,640 kg.

Det samlede resultat fra søndag er her:

Hold navn Vægt Point Plac
Eco Fishing Germany 19132 4 1
Team Esbjerg Expats 21586 5 2
Team Preston I 12824 5 3
Team MVDE Germany I 12110 6 4
Team Browning II 5400 6 5
Team MVDE Germany II 10418 7 6
Colmic Heinsberg/OSK 3858 7 7
Team Preston II 9277 9 8
Bellinge 8237 9 9
Team Browning I 5453 9 10
ASV Süderhastedt 3869 10 11
OSK 1705 11 12
Team Preston III 3674 12 13
Team Holland 2242 12 14
Team Fyn United 719 17 15
Team Romania 690 17 16
Match Tackle Team 0 18 17

 

Efter at have pakket sammen i øsende regn, blev det tid til en hurtig præmieoverrækkelse, af hensyn til vores udenlandske gæster.

Nr. 1 blev Team MVDE Germany II, med samlet 11 point. De havde ikke nogen specielt heldig lodtrækning, men fiskede derimod stabilt, og sørgede for ikke at score nogen absolutte bundplaceringer. Dette rakte altså til en samlet førsteplads i dette års Spring Cup. Tillykke til Stefan Hintzen og Dennis Ernst med en superflot præstation i et stærkt felt af deltagere.

Nr. 2 blev Team Eco-Fishing, med samlet 13 point og en højere samlet vægt end nr. 3. Norbert og Karoly's placering blev primært grundlagt på en klogt fisket 2. dag, hvor de skød frem i feltet takket været Norberts 17 kg i A-sektionen og Karoly's 3. plads i C-sektionen. Karoly havde luret at der nok ville være så få fisk i C at man burde kunne fiske en pæn placering hjem på løjer. Han fik ret, da han med 1,5 kg blev nr. 3, kun overgået af kanterne. Da Norbert samtidig udnyttede A1 til fulde med en sektionssejr, må den samlede 2. plads siges at være fortjent.

Nr. 3 blev Jon Nørgaard og John Eiberg fra Bellinge. De fiskede begge en solid lørdag med 4 point, og havde så en lidt svagere søndag, der gjorde at de blev hentet af Eco-Fishing. De havde ligeledes 13 point, og en lidt lavere vægt samlet.

Den fulde stilling ses her:

Placering Hold navn Navn-1 Navn-2 Samlet vægt Samlet point
1 Team MVDE Germany II Ernst Hintzen 16405 11
2 Eco Fishing Germany Norbert Döling Karol Pacyna 22147 13
3 Bellinge John Eiberg Jon Nørgård 14348 13
4 Team Browning II Bjarne Johansen Peter Rødsgaard 7823 15
5 Team Preston II Casper Kærgaard Peter Schytt 14046 17
6 Team MVDE Germany I Acterath Liebert 13799 17
7 ASV Süderhastedt Björn Skambraks Frank Preik 7066 17
8 Team Preston I Rikard Jensen Simon Jensen 14254 18
9 Team Browning I Ulrik Møller Jakob Øskov 9221 18
10 Team Esbjerg Expats Mark Reading Tim Percival 22278 19
11 OSK Victor Smidt Andreas Reinau 6269 19
12 Colmic Heinsberg/OSK Karl Heinz Potschernik Stig Thomsen 5282 19
13 Team Holland Cees Van Berlo Math Habets 4718 24.5
14 Team Preston III Kim Thomsen Claus Jakobsen 5491 25
15 Team Fyn United Morten Kirkegaard Niclas Kalnæs 2401 26
16 Team Romania Daniel Singeorzan EMPTY 3630 27
17 Match Tackle Team Frank Mahler Ingo Adam 8741 27.5

 

Vi er som arrangører meget bevidst om at fiskeriet ikke levede op til forventningerne, og vi vil i løbet af sommeren/efteråret overveje hvordan vi kan gøre stævnet endnu bedre, og endnu mere attraktivt. Vi ved dog at vi har et unikt vand i Gudenåen, hvor der nærmest er garanti for overraskelser, så mon ikke vi ses til Spring Cup 2012?

4 replies
  1. bennymus
    bennymus says:

    flot beretning..rikard Dejligt med sådan et fint stævne i danmark. Jeg syntes der er mange fine fisk, så jeg ved ikke hvorfor fiskeriet ikke levet op til forventningerne.

  2. timpe
    timpe says:

    Who is the good looking guy at the end of the report 🙂

    maybee a compulsary practice Friday would help drag the fish into the places ?

    Great report showing a great atmosphere for the competition.

    Tim

  3. mark r
    mark r says:

    Great now i can show the wife that i really was there she did,nt believe that i was fishing when i did,nt come home with loads of cash .great weekend, Well done to Rikard and co for arranging the competition looking forward to next year

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar