Ollerup giver stadig mange brasen.

Jeg har været i Ollerup og træne et par gange, dog med flere dages mellemrum. Jeg skulle have trænet lidt match og bundmede til parstævnet i Ringbæk sø. Da jeg må indrømme, at det er et godt stykke tid siden disse stænger er brugt , og nogle stænger var helt nye. Det var rigtig rart at komme ud og stå i vandet til livet og ikke det sædvanlige take apart fiskeri :-). Den første dag skinnede solen fra en næsten skyfri himmel og ikke ret meget vind, ikke lige det bedste vejr til brasenfiskeri. Jeg kom derned lidt sent på efter middagen og fik læsset grejet på min trolley, da der er et pænt stykke og gå med grejet. Dog er der gode forhold at gå på, det første stykke er græsplæne og bagefter lidt sti. Jeg valgte som forfoder at bruge 3 kg Bigfish og 1 kg Nr 1, samt noget sort farve. Det blev lidt underligt fiskeri, med en del fejlkrogede brasen, det var som om de ikke rigtig ville spise men bare roede rundt i mit foder. Jeg fangede dog trods alt 26 kg med nogle brasen på den rigtige side af de 2 kg.

Min anden træningsdag var vejret mere med mig, overskyet og en del vind. Jeg valgte at fiske på samme plads, med bund og match på ca. 35 mtr. afstand og med samme foder opskrift. Det var et bedre fiskeri og ingen fejlkrogede fisk men med reelt krogede fisk og mere jævnt fiskeri. Jeg nåede op på 38,5 kg. Der var 2 små aborre og 2 små skaller og resten brasen. Jeg havde som agn valgt orm – majs – maddiker samt caster.

Jeg tror jer, der skal fiske feeder udtagelse, får en rigtig god weekend, hvor især anden dagen må blive sjov.Husk jeres trolley. Denne weekend er jeg desværre på ferie ellers havde jeg helt sikkert deltaget.

Med venlig hilsen.

Jakob Team Browning

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.