Fredericia Voldgrav

  • 0
  • 1

I lørdags havde Casper og jeg aftalt at vi ville prøve en tur i Fredericia Voldgrav. Jeg har fisket der for 10-12 år siden, så det var sjovt at se hvad voldgraven kunne byde på, nu så mange år efter. Voldgraven er blevet renset op for nogle år siden, så hvor der før var masser af åkande klynger, var der nu bare åbent vand.

Vi ankom kl 8, og så skulle der kigges på hvor vi kunne sidde. Vi valgte at sidde der hvor jeg havde fisket for 10 år siden, der gik nemlig en skrænt ned mod vandet, og så flader den ud de sidste 2 meter ned til vandet. Det var super fint at man sidder lidt væk fra stien, så man kan fiske tap, fordi der kommer mange mennesker forbi oppe på stien. Vi brugte den første halve time på at fælde siv, så hvis nogen får lyst, er der 2 rigtig fine pladser nu.

Vi havde aftalt at vi ville pakke en polestang og en 11 meter tap ud, så det var hurtigt klaret. Vi var lidt spændt på hvor dybt der ville være, fordi vi havde hørt at der ville være omkring 4 meter dybt, efter den var gravet ud. Vi fandt dog ud af at der var lige knap så dybt, sådan cirka omkring 2,5-3 meter. Stadigvæk dybt i forhold til den lille voldgrav.

Vi kom i gang med fiskeriet omkring kl 10 og der viste sig hurtigt fisk på min 5 meter pole og Casper fulgte godt med på hans 4 meter pole stang. Det var primært skaller, et par små skimmers og lidt aborre. Jeg havde fodret op på 11 meter tap, i håb om at fange lidt større fisk der ude, men de udeblev i dag. Jeg fik kun enkelte skaller på 11 meter, Casper havde foderet lidt mere efter skaller på Tap´en, og kunne fint fange dem der ude, hvis det var gået død på 4 meter.

Vi stoppede kl 14 med fiskeriet, og vi var begge meget godt tilfreds med forløbet. Vi sluttede med henholdsvis 4,2 kg til Casper og 5,4 kg til mig. Så det var et super gensyn med voldgraven og helt sikkert ikke sidste gang vi fisker der.

3 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.