Svært fiskeri i Marienlund

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21

Årets Winter League blev skudt igang denne søndag i Kolding, nærmere bestemt Marielundsøen. Ialt 11 fiskere var mødt op, og de lagde ud med morgenmad kl. 8.30 i fine rammer.

Kl. 09.00 sparkede dagens arrangør – Casper Kærgaard – stævnet igang. Lodtrækningen magede sig godt for verdens bedste kantfiskere, Mark og Philip Reading der tog sig af hhv. plads nr. 1 og 11. Dermed var der lagt op til dyst mellem de 9 andre i midten 🙂

Kl. 10.30 blev de 3 timers konkurrence skudt igang, og fiskeriet startede tungt, med få, små fisk, der tilmed var svære at kroge. Bedst fra start kom Daniel fra Vejle, der var den første der nåede 10 skaller. Daniel fiskede i dag en 6m pole. Langsomt kom fiskeriet dog igang, og specielt Carlo Iversen fra plads 3 og Kim Thomsen fra plads 10 så ud til at have ok gang i skallerne.

Det var dog skimmersne der var de bedste fisk at fange, og flere af fiskerne fik tidligt 1-2 skimmers, så det var umuligt at forudsige hvem der lå bedst efter 1,5 times fiskeri. Der var dog nogle der fortsatte med at fange lidt skimmers, specielt var Jakob Hansen og Mark Reading godt kørende, da vi kom til den sidste time. Den sidste time flyttede ikke alverden, dog fik Tim Percival og Philip Reading gode fisk til sidst, mens Kim Thomsen kørte skaller til det sidste.

Til alt held havde vi taget en vægt med, så vi kunne få vished for hvem der dog var bedst denne novemberdag.

Efter indvejningen stod det klart at Jakob Hansen havde bedste vægt med 4,12 kg, mens Mark Reading lige manglede en skimmer eller to, da han kun havde 3,77 kg. Kim Thomsen (ham med skallerne) blev 3’er med 3,49 kg.

Tillykke til vinderne – vi ses om 14 dage i Vissenbjerg

Angler Peg. no Weight Point
Mark Reading 1 3,771 90,91
Reijn Boon 2 1,561 18,18
Carlo Iversen 3 1,919 27,27
Simon Jensen 4 2,497 54,55
Jakob Hansen 5 4,123 100,00
Daniel Noch 6 0,963 9,09
Peter Schytt 7 2,023 36,36
Casper Kærgaard 8 2,083 45,45
Tim Percival 9 2,73 72,73
Kim Thomsen 10 3,472 81,82
Philip Reading 11 2,557 63,64

4 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.