Lidt brasener fra en blæsende lørdag

  • 0

I dag blev der plads til 3 timers fiskeri mellem julepynt og familiebesøg. Jeg kørte til en lille sø ca. 5 min fra hvor jeg bor. 9 graders varme, meget vind og regnbyger. Vandet i søen var ret uklart, det lovede godt for fiskeriet – så er gedderne ikke så aktive. 10 meter take-a-part, og et 1 grams flåd med lidt bly på bunden, så agnen kunne ligge stille i den kraftige vind. Fodrede med en blanding af Betain Mussel Mix og Big Fisk, lidt majs og klippede orm. Den første time gav 3 skaller – ikke særligt godt. Herefter fejlkrogede jeg en god gedde lige oveni foderet. Efter et par minutters fight mistede jeg bæstet sivene, lidt træls, men det hjalp på fiskeriet, for nu kom der brasener ind på pladsen. De næste 2 timer gav 9 brasener, 7,4 kg i alt – måske årets sidste ”rigtige” brasener? Beklager det dårlige billede, men vejret var ret skidt til sidst så jeg ville hurtigt hjem.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.