Sol og søndag

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Bjarne og jeg mødtes ved søen kl. 12. Sol og vindstille – og is på søen. Isen var vi forberedt på, så vi fandt spade, net og waders frem, hoppede i vandet og gik løs på isen. Efter et kvarter var 2 fiskepladser klar, og grejet blev fundet frem. Hullerne i isen passede til 10 meter tap, og vi monterede et par små flåd og 18/20ér kroge. Foderet var en blanding af Black Magic, ler og lidt pinkies. Efter 5-10 minutter fik jeg første skalle, og vi tænkte nu ville der komme fisk ind på pladserne. Bjarne fik stille og roligt gang i fiskeriet, mens det kneb for mig at få fisk på land. Jeg fik 1-2 fisk i nettet, og så var der ro på min foderplads igen. Prøvede at variere med en og to pinkies på krogen, og at fiske på bunden og oppe i vandet. Men der kom aldrig gang i fiskene på min plads. Efter 3 timers fiskeri i flot og koldt vejr (2 grader), pakkede vi grejet og tog billeder af dagens fangst. Bjarne gjorde det godt i dag, 80 skaller og 1,7 kg – jeg selv måtte nøjes med 29 skaller med de mindste nær 5 gram….

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.