STORE RIMTER

    NY
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3

Efter en påske på arbejde og en uge med en arbejdsskade med et forstuvet ankel, en fod der er helt blå, to trykkede ribben og en forstuvet skulder som ikke var nok til en sygemelding, skulle jeg bare ud og fiske, så da kl. blev 14.00 tog jeg hjem og indtog nogle smertestillende piller og hvilede ud ca. 1½ time. Jeg har fuldt med på medesiden og set folk fange rimter i Susåen og i Odense Å så det måtte prøves bare i Vindinge Å hvor bestanden ikke er stor men til gengæld er det store fisk der vandrer op fra fjorden. Kl. 17.15 parkerede jeg ved åen dog var smerterne ikke helt væk så jeg måtte gå med grej af 3 gange. jeg valgte at fiske med T.A.P 9,5 m da åen ikke er så bred, derved kunne jeg fiske midt i åen hvor rimter for det meste trækker frem og tilbage. Jeg riggede op med et 2 gr. flåd da det var stort nok til at holde tilbage. Jeg blande 1 kg foder og havde 1 kg i reserve hvis fiskene var der fra starten. Når jeg fisker rimter i Vindinge Å lægger jeg ca. halvdelen af foderet ud med det samme også løsfodre jævnt indtil fiskene viser sig, rimterne flytter sig meget men kommer dog tilbage så man har mulighed for at lægge mere foder ud når de er væk. I første drev gik flådet under og en fin lille havørred viste sig derefter skete der intet. Efter 1 time kom andet hug som gik tungt og første rimte på ca 2 kg kom i nettet. Den næste 1½ time fik jeg yderligere 3 rimter over 2 kg samt 2 skaller på 100 gr. Efter 2 timers fiskeri sagde vægten 9,00 kg så man må sige det er kvalitets fisk der gemmer sig i Vindinge Å.

M.v.h Lars Kroun

5 replies
  1. Jakob
    Jakob says:

    Hej Lars.

    Det er nogle flotte rimter du har fanget, det gad jeg godt at prøve. Måske man skulle melde sig ind i Nyborg, hvis de stadig køre med det samme tilbud, til de 300 kr.

    Mvh

    Jakob

  2. Peter Juul Hansen
    Peter Juul Hansen says:

    Hej Lars
    Det var dog et imponerende snit på dine rimter – her kan Odense Å ikke være med. Det kunne være spændende om de store rimter er til at finde i åen når de er med rogn, så er der fisk over 3 kg.

  3. LJK
    LJK says:

    Hej Allan jeg er ikke så god til at huske mit kamera så det eneste jeg har ved hånden er min mobil, samtidig er jeg ikke god til at planlægge mine fisketure, det er næsten altid spontant at jeg tager ud hvis jeg kan se en åbning i min kalender. Men hvis du har en dag i næste uge kan vi godt finde på noget evt. sammen med Jacob da jeg har fri.

    Hej Peter det er nogle store fisk der går i Vindinge Å, for nogle år siden var jeg dernede i samme tidsrum hvor jeg fik 10 fisk med en samlet vægt på 26,4 kg, en snitvægt på 2,64 kg største fisk var 3,2 kg, Når brasnerne begynder at gyde er der mulighed for endnu højere snitvægt, min rekord for brasen er taget der, den var 4,95 kg. For at højne sine chancer for at finde fiskene i åen skal man gå ind på dmi´s hjemmeside under tidevands tabellen og se hvornår der er højvande, for så trækker fiskene ind i åen i stedet for at stå ude i fjorden. I morgen når jeg har fri ser det rigtigt ud så jeg tror jeg giver det en chance.

  4. Allan Nielsen
    Allan Nielsen says:

    Hej Lars

    Kan rigtigt godt forstå hvad du mener, de fleste af mine ture er mere eller mindre lagt fast et stykke tid i forvejen, da det er med at kende besøgstiden for de forskellige vande / Fisk…

    For mange mange år siden var vi også medlem nogle stykker fra vores gamle klub (VMK) vi havde også nogle rigtige gode ture med mange rimter i posen, men mener ikke vi fik fisk over 2 kilo, vi har jo nok fisket lidt senere på sæsonen, vi fiskede så simpelt som med 5 meter pole, en tur jeg aldrig glemmer var engang hvor Ulrik og Jeg ville fiske en eftermiddag i netop vindinge Å, vi fangede desværre ikke så meget andet en skaller, men vi fik et syn jeg ihvertifald aldrig glemmer, vi så mange mange tusinde store brasen alle mellem 2 og måske 4 kilo trække stille og roligt forbi os i overfladen, de ville selvfølgelig ikke hugge vores agn nok pga. de havde skyklapper på og kun havde SEX på hjernen.

    Er rystet over de flotte fisk du der nævner i teksten – Det er sku verdensklasse –

    Ja – vi må lige tales ved i næste uge ang. en vindinge Å tur (Helst snart) for jeg går også sygemeldt lige pt. så det ville passe mig fint.

    Mvh. Allan N

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.