Søgang på badebroen i Jels

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3

Søndag var vi 4 forventningsfulde fiskere, som havde valgt Jels Nedersø som fiskevand denne dag. Skallerne er nu trukket fra springvandet op længere op i søen, så badebroerne måtte denne dag være det perfekte sted, hvis polestængerne skulle masseres.

Ved ankomst kl. ca. 9.30 stod bølgerne rigtig højt. Men da vi med garanti vidste der var masser af fisk netop her, kunne vi ikke slippe tanken om at blive og fiske. Så udpakningen blev skudt igang, og kl. 11. var vi klar til at fiske.

Fiskene skulle vise sig være på alle pladsene fra start. Rasmus Møllerskov lagde godt fra land med en hårdfuld rigtige pæne og tunge skaller, mens vi andre måtte kæmpe lidt for at skille de små skaller fra.

Efter ca. 2,5 times fiskeri var pølserne på grillen klar, og første halvleg var ovre. Efter denne pause besluttede vi at fiske endnu en time.

Efter lidt under 3,5 fiskeri kunne vi indveje følgende:

Mathias Tolbøll 17,3 kg
Morten Jensen 23,56 kg.
Casper Kærgaard 26,98 kg.
Rasmus Møllerskov 10,2 kg.

Beklager de dårlige billeder, men kameraet var tom for strøm.

Casper

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.