Jensen Pool på toppen

  • 0

Jeg valgte at tage på årets første tur i Jensen Pool, for at se om der var liv i karperne og guldfiskene. Jeg pakkede en 13 meter Tap frem, med et flåd på 0,5 gr. Jeg valgte at fiske med 2 foderpladser, den ene ude midt i det åbne vand og en helt op af noget grøde.

Pladsen ude i det åbne vand var cirka 125 cm dyb og den ved grøden var der 20 cm vand. Jeg valgte at spare forfoderet væk og havde blot medbragt 2 dåser majs. Jeg startede med at cuppe lidt majs ud på pladserne, ikke for meget, jeg ville godt lige lure hvor aktive fiskene var.

Der var heldigvis godt gang i fiskene, jeg fik den første karpe ude i det åbne vand og kunne se at der var aktivitet på den lave også. Det kunne kun blive en god dag, første kast på den lave plads og Bang. Rigtig flot karpe på omkring de 3 kg. I dag var det den lave plads der producerede bedst med 7 ud af 10 gode karper, jeg fik dog gang i mindre fisk ude i det åbne vand, efter jeg begyndte at fodre mere, de vejede mellem 100-500 gr.

Af bonus fisk blev det til en Koi karpe på 800 gr samt 10 guldfisk i forskellig størrelse. Efter 3 timer kunne jeg hive keepnettet op og nyde en rigtig god sæk karper på den rigtige side af 20 kg. Så alt i alt en super dag med ordentlig flex på klingen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar