Fisk fra ferien i Frankrig

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9

2 ugers ferie går hurtigt. Vi var også i år på den Franske Campingplads, hvor jeg udover hygge med familien, fisker karper og stør. Den første uge havde vi fint vejr, den næste uge temmelig ringe med en del regn. Jeg fiskede stort set kun med karpegrejet og method-feeder denne omgang, og lidt med flådstangen og brød på overfladen. Jeg stod op hver morgen når det blev lyst, og fiskede 3-4 timer inden familien stod op. Samt 3-4 aftener sammen med ungerne, hvor de prøvede at slås med et par stærke karper og stør. Jeg havde tænkt noget over taktikken inden ferien, da det er begrænset hvad der er plads til af grej i bilen. Valget blev method-feeder, foderet til feederen: Betain Mussel Mix + Big Fish, pellets og partikler. Agnen Bloody Liver og Jordbær-Paste, samt 10 mm boilies. Første morgen startede ikke særligt godt – rent karpemæssigt. Temperaturen var faldet fra 30 grader dagen før vi ankom, til ca. 20 grader på den første fiskedag, så jeg valgte at fiske i ”den gamle” sø, hvor der er en stor bestand af både karper og brasener, samt enkelte stør. Første morgen fiskede jeg med Mussel Mix og Big fish + pellets, og paste som agn – og fangede 22 brasen på 1-3 kg… Jeg orkede simpelthen ikke at fange alle de brasener, og fiskede herefter udelukkende med små boilies. Næste morgen gik jeg over til den nye sø, hvor der ikke er ret mange brasener, mange karper og nogle pæne stør – og de første stør og karper kom på land. Efter et par dage ankom mine svigerforældre, og de havde et par spande partikler med i bilen – juhu. Herefter blev fiskeriet meget bedre. En af de efterfølgende morgener i den gamle sø, hvor jeg brugte en del partikler på method-feederen i stedet for pellets, fik jeg 11 karper på land + nogle brasener, virkeligt underholdende. Ungerne skulle selvfølgelig også være med. Reglerne var at jeg kastede ud, og ungerne selv skulle kroge og fighte fiskene. Det gav dem nogle brasener, og et par karper og stør – og lange arme.. Samlede fangst på de 2 uger: 65 karper med de største på 10,2-10,8-11,0-11,2 og en god basse på 13,3 kg, 9 stør på 7-8,9 kg, 105 brasener, 6 ”karausio” samt en enkelt skalle. Håber på en tur til efteråret – tror jeg har lokket Mads med 
Nu skal medegrejet gøres klar til DM.

2 replies
  1. Allan Nielsen
    Allan Nielsen says:

    Det ser ud til at have været en klasse ferie…
    Med virkelige flotte fisk, og en fornøjelse at se børnene
    Med det helt store smil på 🙂

    OBS: Er klar hvis du får et afbud til den kommende tur – Smiler –

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.