32 kg. – 35 kg. – ? kg.

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11

KNÆK.
Hvor kom det fra?
Selvfølgelig fra “Pave” Franz der ikke havde en af sine bedste dage. Ulykkerne startede allerede inden starten, hvor det lykkedes Franz stående i vand til knæene at knække sin fine matchstang, derefter opdagede han at slangebøssen ikke kunne flyde, så den forsvandt i dybet. Under de fire timers fiskeri oplevede han flere uheld, men dem skal jeg spare læserne for.

Det var blevet tid til anden afdeling af Sorøs klubmesterskab. Ni deltagere var på startstregen ved Tuel sø, da vi lettere forsinket startede. Fire dage i forvejen havde Benny og Franz testet forholdene, med vægte på 10 – 15 kg. og mange fisk helt inde på pole.

I dag lignede det svære forhold. Da vi startede var det overskyet, men der var nul vind. Vandet lå spejlblankt, det skulle dog senere blæse op med pålandsvind samtidig med at solen brød frem.

De fleste startede op med match ud til 45 m. men flere fodrede også inde på pole (6-8 m.).

Fra start var der klart flest fisk til højre hos Mathias og ex-danmarksmester Johannes (nu karpekonge). I midten fik Machholdt senior som sædvanlig mange fisk, mens vi andre måtte kæmpe hårdt for bare en enkelt skalle.

Efter godt 2 timers fiskeri, fiskede de første seks pladser pole. Skribenten måtte også overgive sig og rigge en pole til, på trods nogle dårlige undskyldninger om at han ikke kunne fiske pole med et dårligt håndled.

Inde på pole fik Peter rigtigt godt gang i brasen. Mens vi andre kun fik få fisk, kunne han hive 3-4-5 brasen ind i træk, inden der kom en kort pause. Kun et tackelskift skulle drille ham lidt og give os andre en lille chance.

På plads 7 stod Benjamin med sin feeder. Langt hen i konkurrencen lå han godt til med sine brasen, men til sidst gik hen lidt ned. Inden da havde han haft fornøjelsen af at fighte en stor gedde, der havde hugget på en et kilos brasen. Desværre gik det som det plejer at gå, at gedden slap og brasen kom ind.

Længst til venstre sad Laurits. Han fiskede match 15-18 m. ude. Normalt plejer han at fange et par kilo i Tuel sø, men i dag var der ikke nogle juniorer der kunne røre ham og han fik en fortjent sejr.

Der var aldrig rigtig spænding om sejren hos seniorerne. Hertil var Peter igen for suveræn, eneste spændingsmoment var om hans nye keepnet som inden turen havde et gennemsnit på 32 kg. kunne holde dette (heraf overskriften), og det kunne det, men højt at flyve dybt at falde (måske)…

Resultatet blev:

Standplads 1: Mathias Machholdt (jun.) 14,00 kg.
Standplads 2: Johannes Olesen (jun.) 3,96 kg.
Standplads 3: Franz Thomsen 4,78 kg.
Standplads 4: Peter Machholdt 35,93 kg.
Standplads 5: Bo Pedersen 22,38 kg.
Standplads 6: Benny Kristensen 15,31 kg.
Standplads 7: Benjamin Spaniel 15, 24 kg.
Standplads 8: Frederik H. Pedersen (jun.)11,10 kg.
Standplads 9: Laurits Sloth (jun.) 16,83 kg.

Gennemsnit vægt: 15,50 kg.

Næste tur er på lørdag i Pedersborg sø. her er alle igen velkomne.

3 replies
  1. Struck
    Struck says:

    Det er altid sjovt at læse når Sorø har været på tur!

    Også helt kanon at i har åbnet alle jeres ture for mede-turister…
    Det håber jeg der er flere der vil benytte sig af..!

  2. Fossdanmark
    Fossdanmark says:

    Helt enig med struck. God historie , fantastisk fiskeri og godt i invitere alle. Ang. Historien stakkels Franz , vi kender alle de ture hvor alt går galt. Når nået går i stykker er det værste øv øv. Hatten af for kongen af sorø , som igen viser hvem der er den bedste på de kanter . Men mest glæder jeg mig over , at i igen har en del unge med .

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.