Klub WM Italien fredag og sidste træning.

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26

Klub WM Italien fredag og sidste træning.

Det var sidste træning i dag og alle var spændte og tændte, bl.a. fordi Englænderne havde siddet på boxen dagen før og fanget over 10 kg hver, ved siden af Italien, som havde fanget lige så meget. De havde alle koppet deres fodringer ud på de distancer top 4/5 med tackel på top 3 og 13 pole på top 5. Da fiskeriet var i gang blev der koppet rigtig meget ud med foder og dobbelt lim ca. hver 10 minut. Der ud over fodrede de op på match 3-5 m fra modsatte bred.

Derfor havde vi håbet på et godt fiskeri i dag men det skulle dog hurtigt vise sig, at det igen havde forandret sig til det meget svære fiskeri igen. Jeg så igen Englands fiskeri, hvis fodring havde ændret sig, da der ikke var fisk på samme måde. Jeg har noteret alt ned.

Taktikken vil blive lagt senere i aften, når vi holder møde, men fiskeriet bliver på de tre distancer, det er kun fodringen der kan blive snak om. Jeg regner med at ligge vores taktik op i morgen eller søndag, alt efter hvor træt jeg er.
Fiskeriet var som sagt svært i dag og derfor ikke de voldsomme vægte.

Alex 1,8 kg.
Bjarne 0,755 kg.
Ulrik 0,652 kg.
Christian 0,337 kg.
John 0,333 kg.
Stig 2,564 kg.

Sverige sad lige ved siden af og i får lige deres vægte, dog ud navne

8,5 kg med en malle på 4 kg.
1,29 kg. – 1,1 kg. – 1,2 kg. – 3,5 kg.

Vi har snakket med Svenskerne men der er ikke den store forskel på hvordan vi fisker, så vi må bare håbe på det bedste i morgen og søndag.

Jeg håber i stadig følger med og tak for jeres kommentarer, det giver mere lyst til at skrive.

Med venlig hilsen.

Jakob Team Browning.

Fra Karina

Lige lidt flere billeder 🙂

Jeg var i dag til det længste kaptajnsmøde jeg nogensinde har været til.. 2 timer og 10 min.. (har nu været afsted til VM og EM 8 gange)
Der var en del “ballade” om, hvordan man kunne køre rundt på fiskestrækket, da der ikke er meget plads. – Kun lige plads til at 2 biler kan passer hinanden med forsigtighed, så derfor er der ensrettet på strækket. Samtidig skal alle biler væk fra strækket, efter fiskerne er sat af, og parkeres på marken… Det har fungeret fint hele ugen med alle (næsten) har kørt “one way”. Men nu skulle der selvfølgelig laves om på det, så det gør det mere besværligt for dem med kun 1-2 biler pr hold..

Hele holdet er nu briefet om, hvordan og hvorledes det skal foregå i morgen
-Ikke tillladt at ordne grej bag boksen inden kl 08.00, kun agn og foder må der arbejdes med
-Tiderne på de 6 signaler (8.00 indgang i boks. 8.35 5 min til agntjek. 9.50 start heavybaiting. 10.00 start fiskeri. 13.55 5 min igen. 14.00 slut.)
– placering af boks på strækket, alle 6 ben på flad jord, ikke ud over skrænten.
– ingen TAP må køre ud af boksen (den skal skilles ad under cupping)
– Agnmængde 2,5 L, heraf max 1 l jokers/blodorm og heraf max 0,5L blodorm
– Keepnet på 3,5 m er tilladt her.
– Alle slags/størrelse fisk tæller
– foder må ikke fugtes eller piskes efter agntjek. efter heavybaiting, må foder gerne fugtes med spray.
– Foder må kun klemmes med EN hånd. Stiggymag må godt “rulles ” til kugler.
– Efter slutsignal tæller fisken, hvis den er over vandoverfladen efter signalet, og ikke røre vandet på vej ind.
– Hvis en fisk fightes ind i naboens boks, er det ok, så længe den ikke røre naboens line. Rører linerne/fisken hinanden, er fisken disket. Smides fisken i keepnettet, vil den største fisk blive taget fra efter fiskeriet, uanset størrelse på den pågældende fisk.

Så går det ellers løs i morgen – Det bliver tidligt vi skal afsted. Alt skal være klar ved strækket kl 07.00, så der kan køres på pladserne. Der bliver først blandet foder i morgen tidlig, da det er så varmt, at det når at gære, hvis det blandes dagen før.. Så det er op senest kl 05.00

fiskerne er fordelt således
sektion
A – Bjarne
B – Alex
C John
D – Stig
E – Ulrik

Det er umiddelbart i A og E der er flest fisk, og B,C og D der er sværrest at fange fisk (Det er den melding der kommer fra de fleste lande).

Så kl 7.00 bliver der trukket lod om standplads nr, og så er det afgang med fiskerne.

Vi håber på det bedste 🙂

Karina

9 replies
  1. Claus Jakobsen
    Claus Jakobsen says:

    Der skal nok blive lavet detaljeret kontrol på Jacob’s “noter” på hvad der sker bag fiskerne, så snart vi kommer frem Rikard…. Men det bliver så absolut også spændende at se dem fange lidt fisk!

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.