PR karpe på familieferien

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12

De sidste år har vi holdt ferie i Frankrig, på en campingplads – med fiskeri i et par søer efter karper og stør. I år skulle ferien foregå i Slovenien og Kroatien. Første del af ferien skulle være i Slovenien – ved byen Bled hvor der tilfældigvis var muligt at fiske lidt efter karper. Lake Bled er fantastisk flot og klarvandet, og indeholder store flotte karper. Her fik jeg mulighed for 3 dage med morgen og aftenfiskeri efter de store fisk. Vi ankom lørdag middag, og jeg brugte noget tid lørdag og søndag på at finde et par interessante fiskepladser nær campingpladsen. Der er skrappe regler mht. fiskeriet i søen, fisketider, parkering, fodring osv. Men det er muligt at fiske – og det skulle jeg squ! Jeg købte fiskekort (110 Euro for 3 dage!), og valgte 2 pladser jeg ville satse på. Mandag morgen kl. 4.15 ringede vækkeuret – det var ikke nemt at komme op – fik slæbt grejet ned til den plads jeg helst ville fiske – og pladsen var optaget af en anden fisker – argh!!. Jeg slæbte grejet tilbage, og til ”min anden plads”. Pakkede ud og fik fodret op på 2 pladser: Partikler, pellets og Rubby Dubby boilies. Den ene stang med method-feeder og en 16 mm pop-up boilies. Den anden stang med alm. boltrig og 2×16 mm boilies. Efter 3 timer kom familien ned til søen, og samtidig gav bidmelderen sig til at hyle. En fin fight, og min første Bled-karpe kom på land: Fedt! Lidt senere kom fiskeren der havde taget ”min” plads, og fortalte han havde fået 0-fisk om morgenen. Jeg bestemte mig derfor at fortsætte på pladsen, og fodrede lidt inden jeg pakkede sammen. Om aftenen var jeg på pletten igen – ingen karper denne gang, men en lille malle på 3-4 kg kom på land. Næste morgen kl. 4.15 skulle jeg op igen – puha – jeg slæbte grejet ned til søen med store forventninger. Eneste fisk på land denne morgen blev en rimte-lignende fisk på ca. 1,5 kg, der snuppede 2x16mm Rubbu-Dubby boilies. Om eftermiddagen var vi ude og bade – jeg luskede lidt rundt i vandet i det område jeg i første omgang gerne ville fiske på. På en skrænt så jeg den ondeste kæmpekarpe, og jeg vidste jeg måtte flytte plads. Kunne næsten ikke styre mig de næste par timer jeg mente jeg skulle vente med at fiske – ville lige havde de fleste badegæster op ad vandet inden jeg begyndte at fiske. Omkring kl. 19 kunne jeg ikke vente mere, grejet op på ryggen igen, og endnu en god gåtur ned til vandet. Grejet blev pakket ud endnu engang – jeg kunne vade ud med tacklerne, og plumpe tackler og fodring ud på skrænten til de dybe vand. De første par hug var disse rimte-lignende fisk, der nemt slugte boilierne. Næste hug var noget helt andet – en stor fisk viste sig i det klare vand, og jeg vadede ud mod fisken, mens jeg fightede den ind mod mig. Sikke en fisk at få i nettet, et par tilskuere holdt vagt ved fisken mens jeg hentede familien, og så skulle der tages billeder og fisken skulle vejes. Op i slyngen med bæstet – 18,5 kg! Det var squ fedt! Efter nogle billeder blev karpen sat ud igen, og svømmede over det lave vand og ud over skrænten. Den store fisk huggede på et stk. 16 mm Rubby Dubby + ½ 10 mm gul pop-up boilies. Så var turen ligesom reddet! Lidt senere fik jeg endnu en fisk, denne gang på 9,6 kg. Den følgende dags morgen og aftenfiskeri foregik på samme plads, men gav ingen karper på land – kun ”rimter”. Herefter kørte vi til Kroatien, hvor det også blev til lidt fiskeri. Kun nogle mini-fisk på land, fanget på blækspruttestykker på kysten og ved et brakvandsområde, hvor en flod løb i havet. Er ved at overtale familien til et par dage ved Bled til næste år…..

2 replies
  1. Peter Juul Hansen
    Peter Juul Hansen says:

    Mange tak – jeg er fuldstændig forelsket i den sø. Hvis jeg på et tidspunkt får muligheden, vil jeg derned og fiske en uge. Tror ikke det er en sø man vil fange mange karper i, men den er godt nok flot, og indeholder nogle væmmeligt store fisk (op til 30 kg…)

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar