VM Mandag

  • 0

Så er det blevet tirsdag, og derfor er det tid til en opdatering fra mandag 🙂

Dagen oprandt, hvor den officielle træning skulle begynde. Dette betyder jo som bekendt, bil kaos og stor forvirring…

Som kaptajn skal man finde lodtrækningsstedet, trække lod, ringe til holdet og oplyse den boks de skal træne i…
Det lyder jo ikke så svært…
Men når man ikke ved hvor lodtrækningsstedet er, tilføjer det en yderligere dimension af kaos og forvirring…
Det lykkedes dog imidlertid alt sammen, og ingen kom til skade i processen 🙂

Jeg skal starte med at undskylde for ventetiden af artiklerne her på medesiden, der er bare heletiden noget at se til og taktik der skal debateres…
Men ingen skal holde sig tilbage med eventuelle spørgsmål, bekymringer eller nysgerrigheder omkring hvad vi foretager os her i Warzawa. De skal nok blive besvaret når der bliver tid til det..!

Vandet vi fisker i er en menneskeskabt kanal mellem en stor sø (Jez Zegrzyriskie) og floden Wisla, som er den flod der løber gennem polens hovedstad Warzawa.
Kanalen er i sin tid skabt, for at fungere som afvanding for høj vandstand i søen og i tilfælde af at Wisla var på vej op, kunne man aflaste stigningen ved at sende overskydende vand ind i søen.
For det meste står kanalen dog ganske stille…

Kanalens vand er grønt og den svinger i bredde fra 30m og op til omkring 45m på fiskestrækket og i anledning af VM, er der ryddet buske og krat på den ene side af vandet, ellers er her normalt grønt på begge sider også.

Da skidtet er gravet med skovl, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at der ikke er voldsom variation i dybden.
Forskellen på 13m TAP og dybden foran åkanderne ved breden, svinger vel med omkring 15cm og dybden kommer i alt op på omkring 2m 20cm…
Dog kan det svinge mellem sektionerne, således at C og D sektionen, nogle steder er lidt lavere end de øvrige sektioner.

Fiskene man her kan fange er til daglig primært løjer og vindervægtene til en konkurrence indeholder også skimmers i 300g-500g størrelsen.
For ej at forglemme den bestand af “rigtige” brasen der også er her, mellem 1,5kg-2,5kg.
Fiskene vi møder er også løjer og skimmers men i andre mængder og størrelser end til hverdag, men det er helt normalt når der kommer 35 nationer og bomber foder i vandet.

Billederne kommer til at afsløre store dele af fiskene men jeg kan kort byde ind med skimmers, 10g-500g, sikkert også større, (meget svære at blive klog på), løjer 10g-70g (kommer og går med solen), skaller 30g-100g (de bor på bunden), brasen 1kg-3kg (har vi ikke selv set skyggen af), aborre 10g-600g (gode bonusfisk), karper 100g-??kg (kun én landet indtil videre (Morten smed en på 150g)) og sidst men ikke mindst, top rovdyret i disse kanaler, asp.
Vi har fanget én asp på 50g men de bliver meget, meget større end det og de kan rasere løjefiskeriet noget som grusomt når de dukker op.
Ingen har landet dem endnu dog.
Derudover er der også maller og suder, disse fisk er ret store men uhyggeligt tyndt befolket og må betragtes som absolutte bonusfisk og tilfældige forekomster.

Så hvordan griber man dette fiskeri an?

Når i regner den ud derhjemme, så ringer i lige..!
Vi har fisket to dage nu og vi er allerede ved at løbe tør for idéer…
I bund og grund kan vi fange fisk over det hele, alle gør det bare bedre end os og vi kan ikke blive kloge på hvad det er der gør udslaget. 
Mere om det senere på ugen når vi tuder os selv i søvn…

Den første træningsdag blev brugt på at finjusteret løjefiskeriet for de flestes vedkommende, det er ikke noget vi for alvor dyrker hjemme i Danmark, og derfor noget der godt kan betale sig at bruge lidt tid på under træningen.
Planen var ellers idag at man greb fiskeriet an efter bedste evne, og derefter justerede ind, indtil man enten fangede fisk, eller havde lært at man gjorde alt forkert.

Alle fik puttet noget i rusen og Erik, Ole og jeg, var rundt og lure tricks af ved de rigtig seje, for at finde input til de næste dages træning.
Bl.a. noget vi at opleve en Will Raison der slog sin holdkammerat Steve Gardner, 4-1 i løjefiskeri…
Hvis jeg får chancen, laver jeg en lille video af det, det er teknik fra øverste hylde!

Nyd billederne af fiskene og så kommer de “gode” billeder når jeg har fået dem konverteret til medeside format 🙂
Nette er øvrigt SUPER langsomt og klokken 23:30, så billerne kommer senere…

Tjek dem her imens… http://vk.com/album3591393_179486057

Knæk og bræk!

Kasper Struck
/Team Preston

4 replies
  1. Jakob
    Jakob says:

    Hej Struck.

    Det er en super fin opdatering:-) Der er rigtig meget at se til, for de to der skal hjælpe. Jeg har jo prøvet det, og kan godt huske det.

    Da jeg var med, satte jeg mig i samtlige timer bag englændernes boks den ene af dagene, de fiskede stort se træningen på samme måde, som til selve stævnedagene. Det så vi også, da i var i Tjekkiet.
    Det giver meget at blive der, i kan lure agn – foder – ler – tackler. Jeg skrev alt ned, når jeg så hvad de lavede, for det kan være svært at huske.
    Jeg oplevede i hvert fald det var svært, når man bare gik rundt og lurede hos de forskellige.
    Det er bare et forslag, men i skal jo gøre det på den måde i føler for.

    Held og lykke

    Med venlig hilsen

    Jakob 🙂

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar