JUNIOR DM – DAG 1

Så kom dagen endelig, hvor 24 juniorer fordelt på seks hold skulle dyste om junior DM i Pedersborg og Tuel søer ved Sorø. Testfiskeriet i ugerne op til stævnet havde givet rigtigt gode fangster, og det var en forventnings fyldt flok fiskere, der mødtes til lodtrækning i Sorø´s klubhus lørdag morgen.

Der var to sektioner i hver sø. A- og B-sektionen i Pedersborg sø og C- og D-sektionen i Tuel sø.

Kl. 11.30 gik start signalet, og der var fisk fra start, i hvert fald i den lille Pedersborg sø.

I A- sektionen sad Johannes (Sorø) på plads 1. Han blev individuel danmarksmester, da der for to år siden sidst blev afholdt DM i søen, og nu sad han på nøjagtigt samme plads. Fra denne plads var han helt urørlig, med sine fem gode brasen og rigtig mange skaller, endte han med næsten dobbelt så meget som nr. 2.
Til gengæld var der hård kamp om de følgende pladser. Her sad fire fiskere, som var til deres første DM, og en enkelt til sit 2., og til indvejning havde de alle fra godt 7½ til 10½ kg. Bedst klarede Alexander (Ishøj/Sorø) sig, som uden brasen nåede over 10 kg. i små-skaller. Trediepladsen snuppede Marcus (Ishøj), mens der kun skilte 600 gr. mellem de sidste tre.

Resultatet af A-sektionen:

A1 Johannes Olesen, Team Sorø, 18,20 kg. 1 point
A2 Alexander Hvass, Team Ishøj/Sorø, 10,44 kg. 2 point
A3 Mads Madsen, Jels, 7,68 kg. 6 point
A4 Tobias Larsen, Nyborg, 8,28 kg. 4 point
A5 Marcus D. Kampmann, Team Ishøj, 9,08 kg. 3 point
A6 Mikkel M. Davidsen, OSK, 7,72 kg. 5 point

Hvor der i A-sektionen havde været fuld sol fra start, var der i B-sektionen skygge under de store træer, og det betød, at der ikke var helt lige så mange fisk fra start. Først da solen kom fri af træerne langt henne i konkurrencen, kom der for alvor gang i fiskene.
På kanten sad Malene fra Ishøj. Jeg tror det er længe siden, at der sidst har været en pige med til DM, men godt at se at de også kan, for det kunne hun. Med to rigtig gode brasen, var hun helt med i kampen om sejren og kun 300 gr. skilte hende og den anden kant, hvor Andreas (Nyborg) dog trak det længste strå og løb med sejren.
På plads 5 sad Nicklas (Ishøj/Sorø) og satsede på feeder/bundmede efter brasen. Han var den eneste der rigtig fik gang i brasen, og konkurrencen skulle ikke havde været meget længere, før han havde vundet. I det sidste stykke tid fik han en del fine brasen, men da hans ca. 15 brasen i gennemsnit ikke var så store, endte han på 4. pladsen efter Frederik (Sorø), der havde de klart fleste fisk (og mindste).

Resultatet af B-sektionen:

B1 Malene Christiansen, Team Ishøj, 8,96 kg. 2 point
B2 Frederik H. Pedersen, Team Sorø, 8,46 kg. 3 point
B3 Daniel Staal, Jels, 3,82 kg. 5 point
B4 Frederik R. Buur, OSK, 2,60 kg. 6 point
B5 Nicklas Andersen, Team Ishøj/Sorø, 7,52 kg. 4 point
B6 Andreas Christiansen, Nyborg, 9,26 kg. 1 point

I Pedersborg sø havde alle fiskere hurtigt fanget fisk, men i Tuel sø var det helt anderledes. Efter to timers fiskeri, var der stadig kun fire, der havde fisk i nettet, ud af 12 drenge.
Mathias (Sorø) lå dagen igennem til en sikker sejr i C-sektionen. Han fangede (som den eneste i sektionen) hele dagen jævnt med fisk, og en enkelt kilos brasen var kronen på værket.
Han blev dog midtvejs presset af sin sidemand Oliver (Ishøj/Sorø), der efter 40 min. fight, kunne lande en karpe på 3-4 kg. Med denne fisk endte han på en sikker andenplads, da de sidste fire fiskere måtte kæmpe hårdt for at få noget i nettet. Trediepladsen tog Magnus (Nyborg) sig af, men med en vægt der var langt fra de to første.

Resultatet af C-sektionen:

C1 Magnus Wohlert, Nyborg, 1,92 kg. 3 point
C2 Jesper Neumann, Team Ishøj, 1,54 kg. 4 point
C3 Oliver Krytz, Team Ishøj/Sorø, 5,22 kg. 2 point
C4 Mathias Machholdt, Team Sorø, 7,68 kg. 1 point
C5 Oliver B. Iversen, OSK, 0,82 kg. 5 point
C6 Martin Iversen, Jels, 0,78 kg. 6 point

I D-sektionen startede Laurits (Sorø) som lyn og torden. Det var tredie konkurrence i år i Tuel sø, og det var tredie gang, at han havde trukket præcis samme plads. Det blev så også tredie gang at han vandt, for på trods af at han midtvejs gik lidt i stå, nåede hans sidemand Mathias (Ishøj/Sorø) ikke helt op på hans vægt.
Nr. 3 blev Rasmus (Jels), selv om han blev hårdt presset af Anders (Ishøj), der den sidste ½ time snuppede fem brasen.
I Tuel sø var der længe tomme keepnet. Men fiskerne skal roses for deres kampånd. Der var ingen der opgav, og på trods af svære odds, endte alle med lidt i nettet, selv om en enkelt kun nåede to fisk. Godt fisket.

Resultatet af D-sektionen:

D1 Rasmus Møllerskov, Jels, 2,54 kg. 3 point
D2 Alexander R. Buur, OSK, 0,20 kg. 6 point
D3 Anders Boye, Nyborg, 0,62 kg. 5 point
D4 Anders Søndermann, Team Ishøj, 2,12 kg. 4 point
D5 Laurits Sloth, Team Sorø, 7,78 kg. 1 point
D6 Mathias Jensen, Team Ishøj/Sorø, 5,82 kg. 2 point

Efter førstedagen ser resultatet ud som følger:

Nr. 1 Team Sorø 1+3+1+1= 6 point
Nr. 2 Team Ishøj/Sorø 2+4+2+2= 10 point
Nr. 3 Nyborg 4+1+3+5= 13 point
Nr. 4 Team Ishøj 3+2+4+4= 13 point
Nr. 5 Jels 6+5+6+3= 20 point
Nr. 6 OSK 5+6+5+6= 22 point

Intet er afgjort endnu. Spændende ser det ud, at mixholdet bestående af reserverne fra Ishøj og Sorø kan indtage en foreløbig andenplads mens der er tæt kamp om trediepladsen.

Mød derfor op i dag (søndag) for at få afgørelsen.

Bo P.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.