Årets sidste(?) tur efter karper

  • 0
  • 1

De sidste nætter har været ret lune, og jeg kunne se på karperne i havedammen at de gerne ville spise i dag. Så skulle der fiskes karper med take-a-parten. Jeg riggede 11,5 meteren ud, et lille vindflåd, et af de kraftige tackler med 0,20 hovedline, 0,16 forfang, og en 10ér krog. Et halvt kg forfoder af Big Fish og Halibut BBQ, 2 dåser majs, lidt pellets og orm – så var jeg klar. Der var en rigtig grim sidevind, så vindflåddet der kunne ligge stille med et lille naphagl på bunden, var ikke nogen tosset ide i dag. En foderplads hvor jeg cuppede lidt foder og majs, og en plads lidt derfra, hvor jeg kun fodrede med majs og pellets. Der gik lidt tid inden fiskene kom ind på pladserne, og det var tydeligt vi er langt henne på sæsonen – fiskene var forsigtige i dag. Fanger tit godt på 2 majs – men det havde jeg ikke eet hug på i dag. 1 stk. majs eller en softpellets på krogen fungerede. En fisk på den ene plads, og derefter en fisk på den anden. Fiskede 4 timer i den grimme vind – 12,5 kg fisk i nettet var ok, og desværre nok sidste karpetur med take-a-parten i år.

3 replies
  1. mads
    mads says:

    Tillykke med den fine fangst! Holder meget af at læse dine fangst rapporter, rigtig fede indlæg. Var selv afsted igår normalt altid med boksen, men denne gang sneg der sig lige en lille tur efter karper ind, smed 2 runs på den ene stang. Fiskede 2 stk popup gummimajs, så det var lidt surt det endte uden fisk efter 6½.timers fiskeri. (fik brasen, men de er jo sjældent ønsket uden målrettet karpefiskeri)
    knæk og bræk fremover, håber på en mild vinter;)

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar