Team Preston i SILO

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12

Fra onsdag d. 9 til søndag d. 20. oktober var Team Preston endnu engang retur til silo kanalen i Tyskland for at prøve kræfter med den velkendte kanal. Peter Larsen og undertegnede startede onsdag d. 9. men at forsøge at pakke tre mands grej, samt næsten alt det foder og ler der skulle anvendes af alle fem fiskere ind i Peters bil. En opgave der betød at enkelte dele måtte blive hjemme. Nu sidder der sikkert noget og tænker ”hold hvor har de haft meget grej med”… Men man skal huske at der kan bruges 6 kg foder og 6 til 8 kg ler pr. dag/mand, så det bliver faktisk til en hel del kilo foder og ler, der skal transporteres. Ved afhentning af agn hos vores faste leverandør, var der høj latter da vi forsøgte at finde huller mellem stænger og spande til de sidste casters… Til dem der følger med champions-team.de, så kunne man hurtigt finde et billede at Peters pakkede bil. Fremme ved vores overnatningssted, startede opgaven nu med at få tømt bilen således at vi kunne fiske de kommende dage.
Silo kanalen er op til 60-70m bred og er en gravet kanal, således at flodpramme m.m. kan sejle der. Der er altid en god strøm i kanalen og med en dybde på op til ca. 5m. Fiskene der skal fanges her er skaller og brasen. Tyskerne har nogle meget strenge regler i forhold til håndtering og flytning af fisk, samt hvilke arter der tæller med i deres konkurrencer. Reglerne er heldigvis ikke komplicerede men bare strenge (f.eks. kan vi ikke have keepnet i vandet under vores træning). De primære metoder i kanalen er TAP og BOLO. Flådstørrelserne svinger fra 3g runde flåd til 40g pladeflåd på TAP og på BOLO fiskes der med 8 til 20g (årsagen til udsvinget skal findes i at kanalen et par steder er noget bredere grundet af og pålæsning ved noget industri). Desværre har været i år været så godt at de helt store skaller aldrig rigtigt nåede at komme ind på strækkene (der blev dog stadig fanget skaller over kiloet, men desværre ikke i samme mængder som de andre år).

Peter og jeg trænede to dage inden vi fiskede Sensas gold cup og Sensas Funke cup. To ”små” enkeltdagsstævner med ca. 100 deltagere, som varmt kan anbefales til dem der ønsker at prøve kræfter med silokanelen. Resultaterne herfra kender vi ikke, men vi vinder ikke. Søndagens konkurrence bød desuden på en mindre omgang træning, da der blev trukket lod kl. 8 og med fiskestart kl. 10, men pladserne vi havde trukket var ca. 1000m væk. (vi gik fra parkeringspladsen til midt i C-sektionen (IAM) for dem der har været dernede før).
I løbet af søndagen ankom Ole, Kim og Rikard, så holdet var komplet. Rikard havde dog valgt at starte ud med lidt hygge familien, hvor specielt knægten gjorde sortering af ler og fugtning af foder hyggeligt. Det var således kun når den ”onde” Peter Larsen tog sin forstøver og når Rikard selv ville bestemme mængden af vand der skulle i foderet at der var problemer :-):-)

Vi fik I år lidt hjælp fra nogle af vores gode Polske/Tyske konkurrenter. Nogle tips der på nogle tidspunkter, virkeligt gjorde en forskel på fiskeriet i kanalen. Til weekendens IAM (International Anglers Meeting), var der i år ny rekord med 51 hold. Det betød at sektionerne var opdelt i tre i stedet for de tidligere to sektioner. Vi kunne både ha haft en bedre og dårligere lodtrækning. Resultatet ligger under resultater. Vi bliver samlet set nr. 28 ud af de 51 hold, hvilket vi ikke helt er tilfredse med. Vi har desværre nogle dårlige placeringer (blandt andet undertegnede der slutter sidst i sin sektion på første dagen)! Men individuelt lykkes det Kim Thomsen at blive nr. 41, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillinde. Bemærk at vinderholdet er det lokale team Brandenburg laver 24 point samlet set, hvilket er ret imponerende! Til konkurrencen havde vi yderligere fået selskab af Tanja, Simon og Morten, hvilket betød at der var god hjælp til fiskerne.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.