Træning til Winther League

  • 0
  • 1
  • 2

Denne weekend stod i fiskeriets tegn. Der blev både trænet lørdag og søndag på strækket som på søndag d.10/11 danner rammerne for 1. Winther League 2013

Bjarne og jeg havde lørdag aftalt lidt fiskeri, og vi havde en rigtig fin dag, hvor der var mange fisk, de var bare lidt svære at fange, da strømmen var enorm voldsom. Jeg brugte 6 og 15 g. flåd, hvilket egentlig var lige i underkanten. Foderet jeg havde blandet var også i underkanten af det som havde været perfekt.

Bjarne lagde hårdt ud med 9 fisk den første time, hvos jeg havde sølle 2. Jeg fik dog lidt mere vind i sejlene som tiden skred frem.

Efter godt 4 times fiskeri kunne vi indveje følgende:

Bjarne Johansen 2,22 kg. Fordelt på skaller og en fin rimte på 650 g.
Casper Kærgaard 3,27 kg. Også skaller med en enkelt lille skimmer på 250 g.

Lektier var lært. Noget mere heavy grej og foder skulle der til. Så til søndagens fiskeri skulle der noget mere tungt ler i brug, større flåd samt lidt tykkere elastikker.

Jeg blandede følgende:
2 kg. VDE Grote voorn
1 kg. VDE Secret black
2 kg. VDE Terre de fond

Denne blanding minder meget om den jeg tidligere har brugt I Gudenåen når der har været meget strøm.

Jeg riggede i dag 8, 12 og 15 g. flåd op, hvilket var perfekt da strømmen var stilnet en lille smule af.

Morten Kirkegaard og Søren ”Browning” Lindegaard var denne blæsende og våde søndag også mødt op. Søren havde aldrig tidligere fisket å før, så hans strømvandsmødom blev i dag taget.

Vi lagde alle ud med ca. 10 forholdsvis store kugler. Søren og jeg fiskede 11 m. mens Morten fiskede 13 m.

Jeg får en fin skalle i andet drev, samt en fin skimmers i 10 drev. Forventninger blev derfor skruet en del i vejret, men så let skulle det heller ikke være. Der gik noget tid inden fiskene ville bide hos Morten, mens Søren sådan set også havde fiske fra start.

Efter godt fire timers fiskeri kunne der indvejes følgende:

Søren ”Browning” Lindegaard 2,88 skaller samt en fin Rimte
Morten ”Gnalling” Kirkegaard 1,96 skaller og en skimmers på ca. 300 g.
Casper Kærgaard med 4,73 kg. fra nedstrøms kant, fordelt på 21 skaller, 3 skimmers og 2 rimter

Rigtig dejlig weekend ved den lokale, hvor incitamentet for den kommende konkurrence lever. Der skal kæmpes lidt ofr fiskene, men der er masser. Vi forventer strømmen aftager til den kommende weekend, men der skal nok lige komme lidt info senere på ugen.

Tilmeldingerne til 1. Winther League 2013 kan stadig ske her: http://medesiden.dk/indhold/1-winther-league-2013-odense-0

God aften
Casper Kærgaard

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar