Fredagsfisk

  • 0

Måske årets sidste chance for at fiske i 10 graders varme, syntes DMI skruer ned for temperaturen i næste uge. Blev nød til at holde tidligt fri fra arbejde, og smuttede ud for at se om karperne stadig ville spise lidt. Det så ikke godt ud i morges, karperne i havedammen var ikke til at se – men jeg satsede på at der ville komme liv i fiskene i løbet af dagen. Ved søen kom take-a-parten frem igen. Blandende en lille smule foder og åbnede en enkelt dåse majs. Cuppede lidt foder med orm, majs og pellets på én plads med knap 2 meter vand, og løsfodrede ved nogle siv langs egen bred hvor der er ca. 1 meter dybt. Det sædvanlige set-up, men mindre krog ( str. 12). Der gik over ½ time før første fisk nappede. Fiskede med en lille majs og ½ orm, og de næste fisk tog samme agn. Efter en time havde jeg 4 fisk i nettet, jeg begyndte at få flere hug, og slog over på en enkelt majs som agn. 0-hug på det lave vand, men fiskeriet blev bedre og bedre på den dybe plads. De sidste 20 minutter blev der lidt liv langs sivene, og jeg fik et par bedre fisk herinde. Det blev hurtigt mørkt, nåede lige 3 timer i dag. 42 fisk og 9,2 kg. Usædvanligt godt karpefiskeri så langt henne i november – heldigvis godt hjulpet på vej pga. de høje temperaturer. Det er utrolig billigt at medefiske på denne årstid: 1 dåse majs, 2-300 gram foder og pellets, samt lidt orm fra komposten. Skal afsted igen på søndag, det bliver lidt koldere, der vil jeg satser på skaller og brasener.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar