3. afdeling af Winter League

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Morgenen startede, da Kærgaard og undertegnede i totalt mørke prøvede at finde vej gennem den smalle passage af stien ind til vores kære Marielundssø.

Vi blev mødt af at halvdelen af søen var med ca. 1/3 cm is, men da vi havde sat pladserne af var der frit på næsten alle de pladser der i dag blev taget i brug. Det var således kun plads nr. 7, der skulle ryddes.

De 7 deltagere kom på slaget kl. 8 til fælles morgenmad og en lille hurtig inspicering, og vi blev i fælleskab enig om at det ikke ville være noget problem med isen på plads nr. 7, da man forholdsvis let kunne fjerne det.

Efter en lækker morgenmad blev der trukket lod, og humøret var super, da vejret ikke endnu var regnfyldt, men blot overskyet. Dette blev der dog hurtigt ændret på, som startsignalet lød, og de første kugler foder blev cuppet i.
Det regnede og blæste fra startsignalet til vi igen sluttede tre timer senere. Men først lidt om fiskeriet:

Feltet fulgtes fint ad med enkelte skaller fanget på hver plads det første kvarter. Men så gik jeg ud på 11m og satsede kortvarigt, og det ændrede på situationen, da jeg fik en brasen på ca. 700 gr. Der var nu pres på de andre, og det blev ikke bedre af at vinden en gang i mellem kom med nogle hæftige indspark.

ca. halvanden time inde mister Reijn sin parasol til vejrguderne, og den ligger og flyder rundt midt ude på Marielundssøen. Ikke nok med at hans parasol er væk, men han kunne lige pludselig ikke skille sin TAP ad… Nå men efter et par gåture bag os andre og snak om at pakke sammen og tage hjem, så beslutter han sig for at pakke en feederstang ud og falder lidt til ro.

Imellemtiden har Carlo landet en mindre skimmer, Kærgaard og Mads Lau har gang i en del skaller og jeg kører på autopilot (en fisk i ny og næ). Bjarne fanger også en skimmer og lidt skaller.

Da feederen hos Reijn har lagt lidt tid får han til alles overraskelse en Brasen. Denne bliver til endnu større overraskelse fulgt op af 3 mere! Rigtig flot og som sagt, ikke det vi havde regnet med 😉

Vi andre fanger lidt skaller den sidste time, men her har specialt Mads Lau godt gang i skallerne og haler ind på feltet.

Vægtene blev også meget tætte, men efter 3 timer var Top 3 således:

nr. 1 Reijn Højsgaard, 3,74kg
nr. 2 Morten Kirkegård, 2,18 kg
nr. 3 Bjarne Johansen, 2,00 kg

Alt i alt en rigtig god dag, på trods af vind og vejr 😉 Mange tak for den!

/Morten

6 replies
  1. tokio
    tokio says:

    Ja, ja, ved det godt – har nogen gange “lidt” temperament, og det løb af med dig i dag.
    Meget gik galt, kludder, 2 poletakler som knækkede inden jeg kunne måle dybde af, 5/6 forfang som knækkede eller gik i kludder. Som sagt 3. og 4. del af TAP’en som havde sat sig fast pga. det våde vejr og det er med våde hænder næsten umulig at skille det af!(Da jeg havde fundet et tørt håndklæde til sidst var der ingen problemer!) Det ene og det andet, og da jeg så min parasol flyde af sted uden at kunne gøre noget – min hovedline havde fået fat i hægtet på feederforfanget og jeg kunne ikke kaste efter den flydende parasol- blev det hele bare for meget. Seriøst var jeg klar til at tage hjem. Men som Kærgård nænsomt siger, tog jeg mig sammen og fortsætte med feederen. Jeg havde dog næsten opgivet den også, og overvejede om jeg ikke lige så godt kunne bruge den fastlåste topkit og fiske videre med TAP’en, da stangspidsen vippede frem og tilbage og der var en pæn brasen på ca. 1 kilo på. Næste kast 1 lidt mindre og der fulgte 1 mere. Lidt mistede bid – der var flere på pladsen, men man bliver jo lidt febrilsk – vente lidt længere og der kom brasen nr.4. Jeg vidste godt, at det vejede pænt til, men ligefrem 3,74 kilo regnede jeg ikke med! Uden de 4 brasener havde jeg ikke ret meget andet i posen, bortset fra lidt småfisk og en pæn rudskalle.
    En god dag, hvor 2 af de ting, jeg havde planlagt i forvejen, lykkedes fortrinligt. Det ene var at fiske med feederstangen, det andet?……………..!

  2. Fossdanmark
    Fossdanmark says:

    I er super seje , godt kæmpet i det vejr . Jeg er ikke bygget at det samme stof som jer, er fuld af beundring.
    Tillykke til de dygtige , jeg havde sat penge på Mads .
    Hvad fanden laver du Mads , hvis du skal fiske for Køge mede team næste år , skal der stramme op 🙂
    Godt fisket drenge.

  3. mads
    mads says:

    Hehe Jeg Kan jo ikke tage første pladsen hver gang. Slog da i det mindste Min sidemand casper;-)Og kun 60.g fra 3 pladsen havde en rigtig god skalle på, da der blev råbt slut Det var 100 gram der måtte retur, Den havde nok indbragt en 3 plads. Men jeg brokker mig nu ikke havde kun rent skaller, og lå alligevel tæt på dem med brasen. Utroligt fair men svært fiskeri, især pga. de kraftige vindstød. Knæk og bræk

  4. tokio
    tokio says:

    Jeg tog ned til Marienlund igen i dag – som freelance tolk havde jeg en opgave i Grindsted, og på tilbagevejen bestemte jeg mig for med medbragt 20lbs pirkestang og et beachcasterhjul med 0.45 på, lille bly og en stor trekrog at kaste efter parasollen.
    Efter omkring en halv time og nogle kast en del mere til venstre end jeg havde forvente,t fik jeg fat i parasollen og trak den til mig med det kraftige grej.
    Den var kroget præcist i yderkanten af dugen, ved den forstærkede kan og lavet et lille hul igennem – ingen problemer.
    Så, så slem var turen alligevel ikke!

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.