Fyraftens tur

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3

Her kommer lige en lille rapport fra det lokale vandhul, nu er det jo efterhånden ved at være lyst længe om eftermiddagen, så jeg havde planlagt en tur i dag, da jeg har tidligt fri om fredagen.

Jeg valgte at sætte mig ved ø nummer 2, som desværre er væltet i stormen. En 11 meter tap blev pakket frem, med et 1 gr flåd. 1 kg VDE Turbo Black blev blandet, og tilført lidt røde pinkies. Jeg lagde ud med 2 kugler fra start og fodrede også en linie med ren kogt hamp, for at se om jeg kunne få nogle bedre fisk på den linie.

Der kom relativt hurtigt fisk på forfodret og skaller bed lystigt i de røde pinkies, efter en halv time fangede jeg den første skimmer. Jeg prøvede også linien med hamp flere gange, men uden den store effekt, det blev kun et par mindre skaller, som jeg lige så godt kunne fange på fodret.

Efter 3 timers fiskeri, hvor af den sidste var i pis regnvejr, kunne jeg veje 5,1 kg fisk, hvoraf 3 kg var skaller, resten fordelt på 30 skimmers.

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.