Weekendtur: Fiskevanvid og forårsvejr i Randers!

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Jeg havde for nogle uger siden spottet et hul i kalenderen, og da jeg ved, at Casper Kærgaard ikke får fisket meget i Gudenåen, fordi at han ingen bil har, så spurgte jeg, om han ville med. Vi planlagde derfor en lækker fiskeweekend med alt inkl. Derunder overnatning i shelter, øl, god mad, damer (set fra afstand), gode historier og sidst men ikke mindst: Massere af fisk!

Weekenden startede lørdag morgen, hvor vi pakkede og tog mod Randers fra Odense kl. 7. Vi havde aftenen forinden set på Medesiden, at Mark og Tim havde været deroppe og fanget utrolig mange fisk! Det var derfor med stor optimisme, at vi kørte fra ved afkørslen i Randers. Det passede med, at vi fik smidt grejet af på plænen ca. kl 10, og vi mødtes da med Simon, som havde meldt sig klar til start. Vi startede fiskeriet spændt på, hvad der ville ske, vandstanden i åen nemlig høj og den stod næsten helt stille! Der var dog intet at frygte og de næste 4 timer fløj fiskene ind på maven af os og måtte en tur i keepnettet, inden vi til slut kunne veje følgende vægte ind:

Plads nr. 1, Simon 43,79 kg. (239 fisk)
Plads nr. 2, Kærgaard 39,33 kg.
Plads nr. 3, Morten 36,75 kg. (191 fisk)
Der blev fisket enten 11m eller 13m TAP, også lidt bolo.

Efterfølgende havde vi efter en lækker dag ved vandet så småt pakket alt vores grej sammen. Simon var lidt hurtigere end os andre og kom tilbage efter resten af sit grej. Han havde i undertiden fået en P-bøde, da han ligesom os, holdte en smule ulovligt. Nå, men vi troede da også, at vi havde fået en, da vores bil holdte noget mere udsat, i modsætning til Simons den lille gule bil, som han havde parkeret bag en busk. Da kom vi op til bilen, og der var ingen P-bøde! Men derimod holdt der nu en Mercedes, hvor der nu steg to politibetjente ud for at undersøge den lille mærkelige gule bil, som alt i alt var fyldt med en masse mærkelige sager, haha. Simon var derfor lige nød til at gå hen til de to betjente og forklare situationen  (Det må åbenbart være straffen for at fange mest :D). De to betjente kørte heldigvis hurtigt igen, da de vel kunne se sig ud af at der ikke var noget farligt i bilen ;). Efter at have grint lidt af situationen, tog Simon hjem, og vi tog videre. Vi nåede lige på vores vej mod shelteren at tage et smut forbi strækket ved Stevnstrup. Her var også fisk! Vi fangede to rimter og 1 skalle på 20 mins bolo-fiskeri.
Resten af dagen gik med aftensmad i downtown Randers og senere bål og øl.

Næste dag blev vi 6 mand, der stillede klar til endnu en tur ved plænen. Ud over os selv, så var Rikard, Kim, Daniel og Christian klar på en gang fiskeri. Optimismen var igen høj, men da vi jo var lidt flere fiskere end dagen i forvejen så var det måske lidt sværere fiskeri. Efter lidt snak frem og tilbage ved udpakningen, et par colaer og et stykke kage (tak til Christian), så var vi klar til endnu 4 timers fiskeri. Der var i dag noget mere strøm i åen, og vandstanden var da også faldet med ca. 1,25 m siden dagen i forvejen. Efter 4 timers fiskeri og en indlagt colapause, kunne vi indveje:

Plads nr. 1, Christian 11,75 kg.
Plads nr. 2, Rikard 38,40 kg. (239 fisk)
Plads nr. 3, Kærgaard 39,24 kg.
Plads nr. 4, Daniel 20,5 kg.
Plads nr. 5, Morten 39,76 kg. (238 fisk)
Plads nr. 6, Kim 27,76 kg.
Der blev brugt både 6-7 m pole og 9,5 eller 11m TAP.

Selvom der ikke var besøg af betjente i løbet af dagen, så var dagen stadig ufattelig god, og der blev rundhåndet spillet ”Tsunami” (http://www.youtube.com/watch?v=0EWbonj7f18 hør den evt. som stemningsmusik til billederne) i radioen på vej hjem, som meget entydigt er det “nye” i radioen på alle kanaler.

Fiskehilsner en smadret og solbrændt

Gnalling
Team Preston

3 replies
  1. Fossdanmark
    Fossdanmark says:

    Jeg forstår godt i har de store smil på i Randers 😉
    Lækker dag , med vildt fiskeri .
    Sikke en skalle fest i der har haft .
    Lækker drenge weekend i der har haft , lidt misundelig 😉

  2. superadmin
    superadmin says:

    Vild dag med masser af fisk. Det lykkedes mig ødelægge 2 poleflåd, miste et tackel, smadre 2 andre tackler, sætte en god skalle i et andet mistet tackel og iøvrigt bruge de første par timer på at banke rust af den ubrugte medekrop. Og alligevel være tæt på de 40 kg.

    Fedt 🙂

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.