Et spændende bekendtskab

  • 0
  • 1
  • 2

På det seneste har jeg udforsket de lokale vande omkring Aarhus herunder Tranbjerg Sø (Også kendt som Østerby mose)

Efter hvad jeg har hørt om søen så rummer den en masse småskaller, hvorfor jeg har brugt den da jeg skulle træne kort-pole inden Marienlund forrige søndag (bare så jeg ikke lignede en komplet idiot da det måske er omkring 20 år siden jeg sidst havde fisket 4 m med små flåd oppe i vandet). Til dette leverede søen i sandheden også … masser af små til mellemstore skaller at træne med.

I går var jeg på samme mission – nemlig træning så jeg ikke ligner en komplet idiot. Dette gang havde hastighed på TAP mit fokus ligesom jeg skulle have lidt styr på det der cupping værk.

Jeg ankom ved søen kl. 13.00 og kl. 14.00 var jeg klar til af fiske. Jeg havde rigget to forskellige topkits op. Et topkit med et Trabucco R-Inox 0,75g med bly sat i en bulk og en enkelt dropper til fiskeri ved bunden og et med et Sensas Montauban 0,6g med bly jævnt fordelt hen over linen fisket midt i vandet. Fælles for begge rigs var 0,12 hovedline og 0,10 forfang. Krogstørrelsen 20.

Jeg gjorde min TAP klar til 9,5 m og lige inden jeg gik i gang riggede jeg mit landingsnet frem (just in case tænkte jeg) og de viste sig at være ganske klogt.

Fodret var ganske simpelt – en pose Sensas 3000 Club Lake – tilsat et godt slaw krogagn, som var min sidste slat maddiker.

Min plan var blandt andet at træne i at cuppe så min foderstrategi var klar … en lille kugle (ca. valnøddestørrelse) let klemt foder cuppet hvert 5. min.

De første 35 skete der INTET – ingen bid og ingen indikationer. Men så kom der godt gang i fiskeriet – især oppe i vandet. Og her fortsatte det (kan ikke udelukke der var noget at hente ved bunden sidst i sessionen, men jeg kvadrede min bundrig efter en times tid). Efter en times tid sagde med et BUM da jeg gav tilslag. FUCK en gedde tænkte jeg (Gudenå reaktion) men kunne hurtigt mærke det det var det ikke. Efter lidt kamp på let line og tynd elastik kunne jeg gære en ganske fin Rudskalle i landings nettet. Hen over de næste to timer fik jeg fire fine rudskalle mere og jævn med småskaller.

Vandet virker spændende – udover skaller og fine Rudskaller rummer søen fine karper på 8-10kg melde de lokale, Gedder og jeg så nogle bobler længere ude i søen som skal udforske meget snart med en matchstang. Fortsættelse følger.

Se vandet her via Google Maps

/Christian
Den Aarhusianske Enmandshær

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar