4. Søndags Cuppen – Skovsøen RESULTAT

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Idag var dagen, hvor vi igen skulle mødes ved vandet til en hyggelig fiskeduel, som denne gang foregik ved Skovsøn midt i Odense. Skovsøen er normalt ikke tilgængelig for offentligheden, og det er derfor fedt at kunne få lov til at bruge lige netop dette vand til et par afdelinger af Søndags Cuppen.

Vi var idag mødt 7 mand op, hvilket selvfølgelig er fedt, mange gengangere, men så igen havde vi håbet på et par eller tre fiskere mere :)! Nå, men efter en lille times snak og en hurtig lodtrækning fandt vi vores pladser. Der var allerede under udpakning meget aktivitet fiskemæssigt og Kærgaard præsterede endda at fange en skalle på blank krog (Hvilket viser, hvor god hans plads tydeligvis var ;)).

Startskuddet lød fra undertegnede, og vi gik i gang med fiskeriet under en rimelig skyet himmel. Faktisk bød dagen på nået nær perfekte forhold, 16-20 grader, ingen vind og let skyet. Fiskeriet startede også rigtig fint. Efter en time stod det klart, at Jesper var dagens favorit, eftersom han havde fået gang i Brasenerne på 6 m pole. Det var der ingen af os andre, der kunne gøre kunsten efter. Til gengæld fangede alle jævnt med skaller og små skimmers. Flere prøvede i løbet af dagen at satse lidt mere specifikt efter de større fisk i søen, da Jesper virkelig havde godt fat i brasenfiskeriet, og det virkede derfor som en rigtig god idé. Det lykkes dog ikke andre end brasenkongen at få nogle af disse lækre brasener, og det blev derfor et småfiskeræs. Der var også idag mange metoder i brug, men det var primært pole og TAP, der gav fisk. Mange af fiskene var 50-200 gr. og der blev derfor også brugt net rundt omkring.
Lige kort før slut får undertegnede en suder på 1,2-1,3 kg, hvilket også var en god fisk at slutte på 😉

Efter 4 timer kunne vi indveje følgende:

1. Peter Magnussen, 0,78 kg
2. Kåre, 5,59 kg
3. Casper Kærgaard, 3,88 kg
4. Jesper Larsen, 43,20 kg (Totalt vildt!, stort tillykke :))
5. Morten Kirkegård, 10,70 kg
6. Martin Poder, 5,99 kg
7. Christian Holbech, 7,53 kg

Endnu en gang tak en laber dag, hvor alt klappede :)…. Vi håber på at se endnu flere til næste omgang Søndags Cuppen, som foregår i Odense Å om 2 uger (tilmelding i kommentar på siden)

http://medesiden.dk/indhold/5-s-ndags-cuppen-2014-odense

4 replies
  1. holbech
    holbech says:

    … Og den store omgang prygl og lektion i ydmyghed Jesper gav os andre. Der blev vi knagme taget i skole.
    Men det var en dejlig dag med fint fiskeri i et vand jeg ikke har fisket i over 20 år.

    Jeg kan ikke komme til de næste på cupper, men glæder mig til min næste deltagelse i nummer 7 den 27/7 mener jeg at det er.
    /Christian
    Den aarhusianske enmandshær

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar