3. Træning i Slovenien

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3

Nu tror vi at vi er ved at være nærmere en løsning!

Idag er egentlig gået okay. Det er begyndt at gå op for os, at fiskeriet er svært og vi måske ikke skal gribe det an, helt som forventet. 
Det er der selvfølgelig ikke noget nyt i og derfor må vi jo også bare rette ind efter forholdene og fiske det bedste vi har lært!

Simon bliver idag bedste mand med ca. 2,5kg og så drysser vægtene ellers der ned af. Boks 14 som vi sad i idag, er meget dyb, som i, virkelig dyd… Omtrent 8m på 13m TAP og så bliver det en “smule” dybere længere ude, således at der på bolodistancen, er ca. 10m vand, derfor er der også nogle helt andre ting at forholde sig til end i en almindelig dansk å f.eks.

Dagen idag blev også brugt på at spionere i de andre træningsbokse og det lykkedes mig bl.a. at overvære en østriger, lande en 3kg brasen på TAP, ikke noget kedeligt syn, da det er den boks vi skal træne i på fredag. Det skal nok blive godt!
Så var jeg også så forkælet idag, at jeg fik lov til at fiske løjer med Claus’ 4,5m kortpole og det lykkedes mig at fange ca. 30 fisk men de er til gengæld lige så små, som floden er bred, ca. 5-20g og de “gode” løjer ligger op omkring 50-60g, altså ikke noget man vinder på.
Dog, fik jeg en del tilskuere, da jeg nok var den eneste der sad og fiskede løjer på den dybe del af floden. De har nok tænkt at jeg var til grin 😉

I hører mere fra os i morgen!

Mvh
Struck

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.