VILDT feederfiskeri: 111,5 kg på 5 timer.

  • 0

Havde en god snak med Henrik fra Predator Fishing, og fik lov til en medetur til deres konsortievand Sørup Sø. Man skal normalt være medlem for at kunne fiske i søen. Lørdag aften kørte jeg ned for at finde en god fiskeplads – målte dybde forskellige steder, og valgte en fin plads med god dybde hvor jeg gerne ville fiske 10meter tap i håb om godt brasenfiskeri tæt på land. Lidt foder og majs på 10 meter distancen, og så hjem og pakke grejet. Søndag morgen blev kassen sat i vandet med store forventninger, håbede brasenerne ville komme ind så de kunne fanges på 10 meter tap. Havde ikke fisket feeder siden august sidste år – så jeg valgte at pakke en 13´ Black Wiper ud – hvis nu brasenerne ikke ville lege med tæt på land hvor jeg fodrede igår. Der var kun skaller og små skimmers på take-a-parten – rigtig mange små skaller! Det gad jeg ikke. Begyndte at fodre op med feederen godt 30 meter ude, og her kom stille og roligt gang i de rigtige brasener. Prøvede jævnligt med take-a-parten, men der kom aldrig gode fisk ind, så efter nogle forsøg de første par timer, valgte jeg at koncentrere mig om feeeren. Brugte 30 grams feeder, foder af Big Fish tilsat sort farve, døde maddiker, majs og orm. Og en enkelt stor orm på krogen så jeg kunne sortere de mindste fisk fra. Der kom rigtig godt gang i feederen, og mine 5 timers fiskeri i dag endte med 111,5 kg fisk i nettene – Fantastisk! Mange tak for lån af sø til Henrik.

2 replies
  1. Allan Nielsen
    Allan Nielsen says:

    Tillykke med den KONGE vægt “I Like”
    Har også fået budet i den sø flere gange.
    men der er jo så mange spændende vande omkring os,
    at man desværre bare ikke kan nå at fiske dem alle 🙂
    Vi ses

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar