Englandsturen 2014 dag 3, Træning på Gold Lake

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

I dag havde vi efter gårsdagens konkurrence besluttet at fiske på Gold Lake, som dagen forinden havde kastet meget høje vægte af sig. De havde i en konkurrence med 19 mand fanget op til 110 kg i karper og brasen. ”plan of attack” var i dag at vi skulle træne noget pellet waggler og bomb and pellet de første 3 timer. Vi kunne derefter resten af dagen fiske lidt frit, og her var det specielt margin-fiskeriet og slapping med dibber-float, der var i højsædet. De havde nemlig i konkurrencen haft rigtig meget held med specielt margin fiskeriet den sidste halvanden time.
Gold Lake er den sø i Gold Valley det indeholder klart de største karper, både specimen og gennemsnitligt. Vi var derfor forberedt på at møde et beast eller to undervejs, ala den jeg fangede i går.
Nå men, da vi havde pakket grejet ud og spist de købte sandwiches til morgenmad, så gik vi så småt i gang. Forventningerne var helt vildt høje, eftersom Jesper under udpakningen af sin metodefeeder havde fanget en karpe på den påsatte boilie, nærmest da den ramte vandet. Det skulle blive en god dag 
Vi startede på pelletwaggler som aftalt og skiftede lidt frem og tilbage mellem de to nævnte metoder. De første tre timer gik meget hurtigt. Det var både sjovt og også rimeligt svært at prøve de nye metoder. Efter tre timer havde Casper 54 pund (fordelt på 12 karper + skimmers), Jesper 43 pund (8 fisk + skimmers) og jeg selv 34 pund (5 karper + skimmers). Det var ikke helt vildt, men det var bare utrolig sjovt at fiske Pelletwaggler . Vi vurderede bare størrelsen på hver fisk, så vi havde et nogenlunde estimat på vores vægt. Største fisk var vel 3,5 kg… alle karper dog større end 2kg!
Legetimen gik nu i gang, og vi prøvede her en hel del med Slapping, først da der var knap 2 timer til vi skulle pakke, så fodrede vi på vores marginplads. Slapping gav en hel del fisk på 6-8 mm pellets, men det var faktisk mest store skaller (300-700 gr.!) og brasen op til 2 kg. Casper fik derudover 5-6 karper på det, og jeg fik to. Jesper fiskede videre med pellet waggleren og fik også 5 karper. Nu blev det vildt…. For mig og Casper. Den sidste time var der super mange store fisk inde på vores margin-plads. Jeg fangede 3 karper, og mistede dobbelt så mange (de var for store!), Casper havde noget sværere ved at få kroget fiskene og mistede de to fisk han fik kontakt med, den ene var en skælkarpe, som han havde på i knap 30 min… samme størrelse som min i går. Jeg selv fik en spejler iblandt de tre store fisk på 6,3 kg! Jesper havde underligt nok ikke rigtig nogle fisk inde ved sin marginplads, og måtte kigge på.
Efter de sidste 4-4,5 time kunne vi gøre op igen. Casper havde 48 pund, Jesper havde 41 pund og jeg selv havde 67 pund! Pisse fed dag, og vi endte således med estimeret: Casper 102 pund, Jesper 84 pund og jeg selv 101 pund. Det er også som vi snakker om meget svært at vurdere hvor mange fisk/hvor høj vægt man har haft, eftersom mange fisk bliver undervurderet, for at det bliver lidt mere præcist (i teorien)… vi fanger samtidig også rigtig mange skaller og brasen, hvor det ikke lige er alle, der bliver talt med.
Igen var det en super dag ved det engelske vand, og vi fik bestemt fleks på klingen og noget for vores penge. Vi har en træningsdag mere foran os i morgen inden vi skal fiske konkurrence onsdag og torsdag. Vi nyder det lækre vejr og fiskeri og sluttede dagen af med pub-mad og en pint, som det er blevet vanen !
Ja tak!
Morten, Casper og Jesper

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.