Sommerferie SU-bootcamp ved Vidåen!

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7

Vidåen er kendt for sit meget svære fiskeri, og samtidig er det en å, der har en pæn dybde, som veksler i takt med at strømmen i åen tager til og aftager igen. Det er derfor et vand, som altid har været højt på listen over steder, der altid giver udfordringer og stof til eftertanke, som jeg jo værdsætter ;)! Kærgaard ligeledes og således var der lagt i kakkelovnen til en lille træningstur derned.

Turen startede kl. 08:00 lørdag på gården i Jels, hvor vi kørte mod Pörksen for at hente lidt agn og småting ved Manni. Jeg havde selv kun valgt at tage lidt pinkies og røde maddiker med hjemmefra, da jeg ikke rigtigt har råd til mere, men Kærgaard købte lidt casters og lidt orm.

Efter indkøb kørte vi direkte ned til vidåen, ved søen, hvor vi på forhånd havde besluttet at fiske. Der var ikke meget vand eller strøm i åen, men vi fandt et par pladser og gik i gang med at pakke ud. Vi var lidt overraskede over dybden, da man sagtens kunne have fisket med fast tackle på matchstangen, men nu var det jo slider vi var kommet for at fiske.

Efter 40 min var vi klar til at fiske og fodrede op på ca. 28 m. Vi fodrede begge ca. med 12 kugler foder (klemt med to hænder) og nu ventede vi bare på første fisk.

Nu sagde jeg at fiskeriet er svært, men det er nok en underdrivelse, hvis man skal beskrive de første to timers fiskeri. Vi havde på dette tidspunkt nemlig ikke fanget noget, overhoved!
Der skulle dog kort tid efter komme et gennembrud, da jeg kroger noget der minder om en fin lille skalle/aborre…. Men hvad hænger forenden af min krog? Det gør et gummidyr perfekt kroget i mundvigen som normalt bruges til geddefiskeri, hahah.. Jeg måtte jo gøre noget rigtigt ;)!.. et par kast efter får jeg så endnu et hug, men denne gang er det reelt nok, heldigvis! Og jeg kan lande en lille aborre. Casper har stadig ikke haft nogle hug. 20 min efter beslutter vi at rigge et par top-kits til og fiske 9,5 m TAP for i det mindste at have to linjer at veksle i mellem..
Ca. 10 min efter vi har fodret 4 kugler foder hver begynder vi at få lidt fisk derinde. Et par skaller og et par aborre, men det viser sig, at der også er en hel del løjer (der står lidt spredt i vandlagene). Vi skifter mellem de to linjer resten af dagen og kl. 18 gør vi fangsten op (vi har fisket i 6 timer).
Casper har 1,68 kg
Og jeg har 1,12 kg

Søndag vælger vi at sidde på de samme pladser, bare fordi at der ligger lidt foder, og så er der også mulighed for et par brasen, troede vi.
Det skulle vise sig at være en nærmest tro kopi af lørdagen, med den ene undtagelse, at der var ufatteligt mange løjer (vi fiskede ikke koncentreret efter dem mere end 30-40 min). Vi fik i dag søndag efter 5 timers fiskeri vægtene.
Casper 1,94 kg
Og jeg 1,68 kg

En rigtig god weekend, der stod på svært fiskeri for alle pengene.

/Morten
Team Preston

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar