Flot karpe….

  • 0

Jeg var en tur i det lokale vandhul i går efter arbejde, der kunne jeg nå 3 timers fiskeri. Planen var at jeg ville fiske lidt 11 meter tap og lidt metode feeder, 11 meteren blev rigget op med et 1 grams flåd og på metode feederen en 30 gr in-line feeder.

Jeg fodrede med Krill foder, tilsat 2 mm og 4 mm pellets, samt majs korn. 5 kugler på tap og 10 kast på feederen. Fiskeriet startede godt på tap med 3 skimmers i starten og kun få skaller, men den gode start holdt ikke længe, i det pladsen døde fuldstændig ud med andre fisk end skaller. Ud at fiske metode feederen, der skete heller ikke meget, jeg prøvede både madikker, pellets og boilies.

Nu var der gået 2 timer og der var max et par kg i nettet, så jeg gav den et par cuppe foder mere, for at sætte gang i fiskeriet. Et majs korn blev monteret og ud med tapen igen, efter kort tid får jeg et meget forsigtigt hug og jeg giver tilslag, bum, fast fisk og den virker forvirret i starten, til den finder ud af den er kroget og så stikker den af. Min hollow elastik kom på overarbejde, fisken tog det vildeste udløb og forfanget knækkede…. Der var efterfølgende en kæmpe stribe af bobler hele vejen over på den anden side af søen og mit tackle hang i en fuglerede i toppen af stangen. Great…

Da jeg havde en halv time tilbage at fiske i, så blev metode feederen kastet ud med 5 døde madikker på, jeg havde ikke fanget meget på feederen, så jeg var ikke så optimistisk…. Men efter 5 min krøller min 9 fods winkel picker rundt og jeg mærker en fast fisk, som gerne vil afsted og i min panik får jeg lige nøjagtigt taget linen ud af clipsen og den kan tage udløb…. Jeg kæmper frem og tilbage med fisken i 15 min og kan godt fornemme det er en af de rigtige og en flot spejlkarpe kommer i nettet. En lækker svend på 6,4 kg…. Mega fedt og den reddede en ellers sløv fisketur.

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar