IAM 2014 dag 2

I dag startede dagen med masser af regn, derfor blev fiskeriet udsat er par timer, hvor der dels blev snakket fiskeri og ellers slappet af.

Ved ankomsten til E sektionen, blev vi mødt af et par lokale fiskere, som netop havde fisket på stækket lidt væk fra hvor vi skulle sidde. De havde fanget okay med fisk, hvilket gjorde humøret endnu bedre.

Jeg havde efter den lidt skidte start i går valgt at få optimeret bolo fiskeriet og få helt styr på tacklerne til dette. Desuden har netop E-sektionen altid været kendt for at være en rigtig bolo sektion. Efter at vi havde fået rigget ud og blandet foder (der blandes 5-7kg foder og 6-8kg ler/mand pr dag), var vi klar til start. Vi anvender alle tre foder fra VDE men lidt forskellige blandinger og mængder, dog kommer vi ikke udenom at Rekord Silber og turbo er to af de blander som går mest igen. Jeg arbejder lidt selv med super Roach og silver fish. Vi forsøger at skyde os lidt ind på nødvendigheden af tilsætninger eller ej, men det vi ved er hel centralt er vores agnpræsentation.

Morten havde i dag lidt problemer med foderet og Peter valgte i dag at træne på den lidt mere defensive side i forhold til partikler. Morten fisk dog hurtigt rettet foderet ind og sammen med mig fangede vi fint med skaller. Morten havde dagen igennem et udmærket fiskeri, primært med lidt mindre skaller.

Peter havde en del skimmers men ikke så mange skaller som Morten og jeg. Jeg må tilskrives dagens mand i skysovs, da jeg havde klart det bedste fiskeri med både fine skaller og brasen. Jeg havde dog tilsvarende en plads, hvor kanalen var nogle meter smallere, hvilket betyder lidt mere strøm og det kan fiskene hernede godt bruge,

Bedste bud i dag er at vi har haft mellem 12 og knapt 20 kilo. Aftenen er gået med at klargøre tackler og agn til i morgen, Vi skal i morgen fiske SENSAS Funke cup, så det bliver spændende at se hvor vi står (og om Peter kan få hentet flere præmier hjem).

Vi er så heldige mht. den agn vi anvender hernede. I år har vi valgt at dele vores bestilling ud på to leverandører, nemlig Ralf fra Stipp-profi som vi har anvendt alle år hernede og så Karol fra ECO-fishing. Mængden og kvaliteten af blodorm, jokers og casters er uden sidestykke. Så vi kan på ingen måder brokke os over agnen (til dem der kender til arbejdet med blodorm, så har vi intet spild ved købet af 1l.).

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar