Skalletur + bonus

Så blev tid til endnu en fisketur med Gnalling, han holder sommerferie og det samme er jeg lige startet på, så vi fik arrangeret en tur ud til de gamle grusgrave i Harndrup. Det var en del år siden jeg havde været der, men det så stadig rigtig fint ud.

Jeg riggede 5 og 6 meter pole frem, med henholdsvis 2 og 3 gram flåd, samt en method feeder med 30 gr inline feeder. Gnallingen valgte en 7 meter pole til fiskeri omkring bunden, samt en kort tap til fiskeri oppe i vandet. Jeg havde blandet 2 kg Turbo Black samt 1 kg Supercrack roach.

Vi startede stille og roligt ud, med lidt foder på pole distancen, og så prøve at se hvordan fiskeriet udviklede sig. Det startede stille og roligt med få skaller, men blev løbende bedre. Skallerne var lidt mindre end jeg kunne huske, men sådan er det nok altid med gamle dage, der var alting bedre og større…. Skallerne havde stadig et snit på mellem 50 og 75 gr, så fine fisk.

Efter lidt tid fanger jeg en fin brasen på omkring 1 kg, den har taget madikkerne oppe i vandet. Fiskeriet i denne sø foregår primært oppe i vandet, fordi at søen er ret dyb og fiskene hugger som regel ikke ved bunden. Dybden er cirka 5 meter på en 6 meter pole.
Fiskeriet kører okay, men dør stille og roligt ud og så prøver jeg at fiske helt på bunden og kroger endnu en fin brasen.

Gnalling fanger stadig jævnt med skaller oppe i vandet og fisker rigtig godt. Hen i mod slutningen af dagen, kroger han en rigtig fin suder på tap, som har hugget oppe i vandet. Det havde han ikke prøvet før at fange en suder oppe i vandet, så det kan han skrive på CVet. Han fanger også en enkelt brasen, inden vi stopper.

Efter en rigtig hyggelig dag, indvejer jeg 6,8 kg, mens Gnallingen har kørt lidt bedre og indvejer 8,4 kg. Vejret var lidt blandet, men egentligt fint fiskevejr.

1 svar
  1. Kærgaard
    Kærgaard says:

    Super fint fangst… Har aldrig fisket der selv, men den skal nok ha’ et skud engang ved lejlighed.
    Søren Lindegaard og jeg tager nok til Haderslev Dam i morgen.

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar