Små vægte fra Odense Å stævnet

Vi var i dag 7 fiskere samlet til 1 del af Odense Å stævnet 2015. Fordelen ved ikke at være så mange er at alle kommer med i finalen i Skovsøen i morgen.

Der blev samlet kun fanget 14,552 kg = 2,07 kg. pr. fisker.

Vi startede med morgenmad ved åen og fik hyggesnakket lidt inden lodtrækningen. Ole Jessen (en af de første konkurrence medefiskere i Danmark) og bagmand bag OSK mede deltog i stævne efter en pause fra konkurrencefiskeri på over 10 år og han klarede sig godt.

Resultaterne blev som følgende (standplads 1-7):

Bjarne Johansen 6,567 kg, Poul Svendsen 0,122 kg, Ole Knudsen 0,930 kg, Jesper Svendsen 0,653, Kasper Kilde 1,297 kg, Victor Smidt 3,718 kg og Ole Jessen 1,265 kg.

I holdkonkurrencen vandt Bjarne og Kasper i sikker stil med en 1 og 3 plads.

I morgen søndag går det løs med fiskeri fra kl. 11.00 – 15.00 i Skovsøen I Odense så kig fordi, hvis I keder jer.

Bjarne Johansen
Team Browning

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar