Feeder udtagelse i søgård

Feeder udtagelse i søgård sø

I weekenden var det tid til sidste afdeling af feeder udtagelsen. Lørdag var 7 mand mødt op ved søgård sø i Vamdrup. Alle var forberedt på skalleræs med winkelpickeren men der blev også fodret godt op på 30-35 mtr distancen. Ole skalle Knudsen og Mads nr 1 Lau havde trukket kanterne. For mit eget vedkommende havde jeg trukket plads 6 ved siden af Mads og Tim på plads 5. Jeg startede på pickeren som alle de andre men kunne ik rigtig komme i gear. Det kunne Mads og Victor til gengæld. Jeg havde inden start knækket en top på en af stængerne og jeg sagde endda til Tim at jeg havde på fornemmelsen at jeg ville brække min sidste top til winkelpickeren og 5 min senere var den sgu smadret. Da det var tydeligt at hastighed igen igen er alt afgørende i søgård sø så hang jeg lidt med næbet da jeg kun havde en stang rigget op til kort distance 15mtr. Men jeg fik gang i lidt større skaller ude på distancen men det gik ik stærkt nok så jeg måtte ta en 12″ stang og bruge den på 15mtr distancen. Det var sgu lidt akavet men det virkede nogenlunde. Men da jeg allerede var 30 fisk bagud i forhold til Mads så måtte jeg bare finde en go rytme. Det lykkedes mig at lande 8,5kg fisk og det var nok til en 3 plads. Vinderen skulle findes mellem Victor og Mads og det blev sidst nævnte som trak det længste strå. Victor endte på 11,01kg og Mads fik 11,1kg. Dermed fik Mads sin 3 sejr i streg!!!
Søndag var vi kun 5 mand da osk havde klubmesterskab. Elo og undertegnede trak kanterne og kl 9.40 gik vi igang. Jeg havde fået lavet en ny top til pickeren så den skulle bare ha gas. Der var igen masser af fisk men det var dog lidt overraskende at Ole haugnes lander en karpe på ca 1kg efter kort tid. Jeg kommer godt fra start og har 50 fisk den første time. Fisk nr 50 er faktisk endnu en karpe dog på 2,3kg. Time 2 og 3 får ca 40 fisk i timen dog en anelse større og det kan nok begrundes med brugen af majs på krogen. Der er utrolig stille ved søen denne dag og folk er super koncentrerede hvilket også gør at jeg selv er lidt mere oppe på dupperne. Time 4 og 5 lander jeg ca 60 fisk i timen og ender på 243 fisk og en vægt på 16,2kg som også er nok til en sejr. Jeg havde til denne dag blandet 12liter sort ms range roach foder(brugte ca 10liter). Derudover brugte jeg 2 dåser majs, 1/2ltr casters, en anelse madikker, 1/2ltr orm og en anelse døde madikker. Tim tager sig af andenpladsen med 9,66kg skarp forfulgt af Ole haugnes med 9,63kg

Efter regnskabet er gjort op ser top 6 sådan ud:
1: Tim
2: Mads
3: Søren
4: Victor
5: Ole Knudsen
6: Elo

1 svar
  1. mk fisker123
    mk fisker123 says:

    Fed beretning!

    Det virker som om, at der taktisk er sket rigtig rigtig meget med feederfiskeriet på ganske kort tid. Super fedt. Selvom at det mest var speedfiskeri, så er det meget sjovt at høre hvordan du har grebet det an :)…

    Mere af det! Det er sådan noget, vi lærer noget af…

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.