12. Søndags Cuppen – Pinsesøen

Dagen startede da vækkeuret ringede kl 7.00 imorges. På dette tidspunkt stormede og styrtregnede mere end før set dette efterår. Men da det ikke var den ønskede start på dagen så blev vi i ledelsen enige om at sove en halv time længere.

30 min senere var situationen en ganske anden. Selvom det var overskyet så var der hverken regn eller blæst, så med en god morgenmad fik vi den rigtig gode og ønskede start på dagen. Efter indtagelse af morgenmaden og lidt sammenpakning af foderspande og diverse småting, så tullede vi videre mod pinsesøen der var dagens vand.

Selvom dagen startede godt, så var det dog også sidste gang for i år med Søndags Cuppen.

Ligesom så mange gange før mødtes vi alle kl 9.30 (dvs. lidt før) til en snak om vind og vejr… De fremmødte talte i dag 9 (7 seniorer og de 2 standhaftige juniorer Daniel og Andreas)

Og netop skyerne drev ligeså stille til side, som vi nærmede os en lodtrækning og vi kunne starte den sidste konkurrence i år i et flot solskin. Selvom det ikke just var julevejr med sne og minusgrader, så gav Lindegaard undertegnede en juleøl med på vejen. Det var jo også sidste gang i år ;)!

Lodtrækningen fandt sted og ikke overraskende tog Kåre plads nr. 1 og jeg blev pigesur og tog derefter plads nr. 7…

Rundt omkring blev der pakket lidt af hvert ud og det skulle også vise sig at være en vigtig detalje da det prægede fiskeriet at man skulle finde fiskene lidt hist og her på de fleste pladser.

Kl 11 gik vi i gang, og allerede i første dyp med flådet havde Holbech fået en skimmer på krogen og undertegnede ligeledes… Det virkede dog lidt allerede fra start som om at de 5 pladser på modsat side af parkeringspladsen producerede lidt flere fisk på de kortere linjer…

Selvom dagen startede godt både fiskemæssigt (på den ene side ;)) og vejrmæssigt så blev den sidste halvdel af konkurrence en blandet fornøjelse. Fiskene var lidt svære at lure, men på de pladser hvor der var lidt at arbejde med, var der trods alt flest fisk på kortpole. På ”Bakkesiden” havde Lindegaard dog stille og roligt fået gang i lidt skimmers, og Kåre måtte bide i det sure æble og nappe et par fisk på distancen fremfor TAP’en. TK’s plads var under alle omstændighed virkelig fisketom og end ikke med Blodorm og Jokers kunne det blive til en fisk, så han valgte at pakke efter ca. 3 timers fiskeri.

Det var lidt svært at danne sig et overblik over hvad folk fangede, ikke mindst fordi det ikke var de helt vilde vægte i dag.

Dagens resultat blev som følger:

Navn: Plads: Vægt: Placering:
Kåre Hermansen 1 1,45 6
Torben Kay 2 0 7
Søren Lindegaard 3 1,65 4
Simon Jensen 4 1,6 5
Christian Holbech 5 1,81 3
Casper Kærgaard 6 2,16 2
Morten Kirkegård 7 2,61 1

Andreas Larsen J1 0,76 2
Daniel Larsen J2 1,65 1

Jeg vil sige mange tak for en rigtig god dag og ikke en mindst en lækker sæson !

/Morten

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar