3. Søndags Cuppen 2016 – Jels Nedersø

  • 0

Efter en rigtig skuffende afdeling af søndags cuppen i skovsøen sidste gang manglede vi virkelig oprejsning! Derfor besluttede vi efter et par ture i åen optil denne afdeling at flytte stævnet til Jels Sø, hvor der havde været godt fiskeri for ganske nyligt.


Ledelsen tog afsted tidligt i morges for at kunne bruge morgenen på rydde pladser ved dagens stræk i Jels nedersø. I dag var der 9 fiskere tilmeldt, og strækket var rigtig rigtig fint. P-plads lige bag ved pladserne og græsplæne ned til vandkanten. Det hele emmede af fisk og da vi nød dagens morgenmad ved vandet spaserede vi en tur over til badeanstalten og kiggede lidt. Allerede her var der flere fisk at se i det spritklare vand, så det tegnede godt.
Kl 9:30 var de sidste ankommet og lodtrækningen fandt sted efter en god hyggelig snak. Hvordan Kærgaard og undertegnede gør det vides ikke, men faktum var at vi tog os af A1 og A2 og lod Lindegaard sidde på den kæmpe campingplads opad sivende i modsatte ende på A9.. OSK-eliten viste klassen og sad i midten.
Under udpakning var vejret fint men overskyet, så vi vidste ikke helt om det holdte eller om regnen måske ville vise sig i dag. Vi var dog heldige og havde hele dagen fint solskin. Det var dog knap så givrigt for vores bare arme og nakker ;)… men så var vi alle med i klub rød og ikke bare dem med det røde foder.
Lige inden vi skulle til at starte stillede en flok triatleter/motionister an til en svømmetur, selvfølgelig i vores retning, så alle fik lige pisket pladsen godt op inden start haha. Det havde dog ingen indflydelse på fiskeriet ;)… 
Startskuddet lød kl 11:00 og allerede fra start var det tydeligt at det primært var hos kærgaard og undertegnede at der var fisk. I løbet af dagen var der en tendens til at fiskene trak ind på strækket fra venstre. Men sådan er det og der var selvfølgelig ingen piveri! :D…
De første 2 timer og 30 minutter var meget præget af dette mønster og det var klart de to fra SC-ledelsen der førte an. Der skete dog noget i den sidste time hvor fiskene syntes at være flyttet lidt længere hen på strækket, men efter en god start var favoritværdigheden stadig hos os. Ole Brasen, nu også skalle, og Kilde fra OSK-eliten var dog også rigtig skarpe de efterfølgende to pladser, så det ville blive en meget tæt afgørelse. Undervejs var der flere sjove indslag på feeder da Victor fik en stor aborre og Mark fik en brasen.
Vægtene blev som følger:
Navn: Plads: Vægt: Placering:
Casper Kærgaard A1 14,56 kg 2
Morten Kirkegård A2 14 kg 3
Kasper Kilde A3 13,56 kg 4
Ole Brasen A4 14,6 kg 1
Rene Depont Christensen A5 11,24 kg 5
Victor Smidt A6 5,01 kg 6
Daniel Singeorzan A7 2,29 kg 9
Mark Reading A8 2,96 kg 8
Søren Lindegaard A9 3,41 kg 7

 

Stort tillykke til Ole Skalle/Brasen som dagen igennem har fisket rigtig stabilt og gjort det super godt, da fiskene stod der for alvor til sidst. Virkelig godt fisket! 
Tak for en super god dag, vi glæder os allerede til næste gang hvor vi fisker i Vamdrup, Søgaard Sø.
/Morten, René og Casper

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar